26. nov. 2012

To kvinder

Jeg afleverede J i skolen her til morgen. Der stod julekrybber i vindueskarmen. Med småbitte lerfigurer, der skulle forestille Jesus, Maria og Josef. Jesus lignede mest bare en lille klump de fleste steder. I lørdags var vi til juleklip i klassen. Lokalet var helt fyldt, og alle forældre stod og filmede og fotograferede, mens 1.b lavede juleshow, og jeg skal da gerne indrømme, at jeg fik lidt tårer i øjnene, da J stod der med en alt for stram nissehue, så hans øjne blev helt mast sammen på badehættemåden, mens han læste højt af en læseletbog med høj og klar stemme.
Jeg er taknemlig for mit liv hver dag.
Men jeg er også fyldt op af en rastløshed, der påvirker mig og gør mig lidt smådeprimeret, fordi jeg føler mig fastlåst.
Jeg føler, at jeg har et potentiale, der ikke bliver brugt. Jeg har lyst til at kaste mig selv meget mere derud. I verden.
Jeg synes, jeg har så meget at give.
Jeg så en prostitueret på vej til arbejde. Hun flagrede lidt frem og tilbage på sit hjørne med et vildt blik i øjnene. Hun havde helt lyse cowboybukser på. På knæet var der en mørk plet på størrelse med en stor knytnæve. Jeg stirrede for at se, om det bare var jordfarvet eller, om det også var lidt rødligt.
Mine led blev svage ved tanken om, hvordan den plet var kommet der. En stor mandekrop, der tvinger hende ned i hjørnet af en kold baggård, mens hun tænker på det, hun skal tænke på for ikke at være til stede netop der, hvor han tager hende bagfra på den usleste af alle måder. Hun er intet andet end krop. Reduceret til et hul. En tilfredsstillelses-automat.
Bagefter rejser hun sig op og børster det værste snavs af. Tager imod pengene, som hun kun selv får lov til at beholde en brøkdel af.
Så går hun tilbage til sit hjørne og venter på den næste, der bliver fristet af automatens uforpligtende og hurtigt kosumerbare glæder.

3 kommentarer:

  1. Der kan man tale om en kontrast. En ret ubehagelig en af slagsen!

    SvarSlet
  2. Arhgh. Du skriver så beskrivende godt, at min mave også vender sig anden gang, at jeg læser om det knæ.

    SvarSlet
  3. Du er ikke den eneste. Ser hende, ham, dem og de også. Og det gør ondt hver gang. Skriver deres historie i nethinden og printer den ind på rygraden.

    SvarSlet