5. dec. 2012

Barnet Maria

Jeg tænker nogle gange, om barnet Maria visner og dør snart. Eller om hun altid vil være der og endda blusse op og fylde endnu mere, når jeg bliver gammel. Barnet Knud fyldte da f.eks en del i min morfar, der bakkede snavvendt og havde plakater med Anna og Lotte hængende i en alder af 80.
Jeg tror i hvert fald, at barnet Maria er genstridigt.
Jeg synes, hun stikker sit fedtede ansigt frem temmelig tit.
Som i går aftes.
Jeg tænkte egentlig bare, at det var almindelige voksen-Maria, der var på færde, da jeg smækkede min Mac en på siden af skærmen, klappede den hårdt sammen og råbte TAK, FORDI DU STJÆLER MIN DYREBARE FRITID til den. Fordi den hele tiden hakkede i den serie, jeg var ved at se.
Men så sagde B meget tørt og voksent, at jeg var helt utrolig barnlig.
HRMPF sagde jeg og lagde armene over kors i en voldsom bevægelse.
Men jeg blev også lidt flov.
Og så kom jeg til at tænke på det i bilen i morges på vej til noget meget voksent erfagruppemøde i snevejr.
Og jeg må helt ærligt indrømme, at min største skræk i alle livets aspekter til stadighed er:
At få skæld ud.
Så i virkeligheden fylder voksen-Maria måske kun 12 pct. og resten er bare noget, vi leger.

3 kommentarer:

  1. Du godeste! Hvis det er barnligt at smække sin PC en på siden og råbe lidt af den, så er jeg knapt over ble-stadiet! Derudover træner jeg hårdt på at se livet fra et lidt mere frit barnesind, det var meget sjovere dengang og skuldrene hang lavere.

    SvarSlet
  2. Det dér skældud, ikke? Det er jeg også pissebange for...

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
  3. Hvor er det godt jeg ikke er alene om det.
    At have passeret halvtreds og stadig være nervøs for om nogen bliver vred på mig....

    SvarSlet