1. dec. 2012

December Uncut #1





Her kommer første afsnit i julefølgetonen af mig,  AmritSuperheltemorSneglcille, og Trix , der skriver næste afsnit og serverer det den 3. december. Reglerne er, at vi skiftes til at skrive et afsnit, vi må ikke slå de andres personer ihjel, men vi må gerne knalde med dem og slå dem lidt.


0000000000000000000000000000000000000000000000000000000


Jamen det passer jo perfekt.
Menstruation den første december.
Rød som julen, blodig som julen, vammel, ildelugtende og beskidt som julen.
Tak.
Måske skulle hun pakke sit bind ind og give det til Røv-Mikkel i en lille pakkekalendergave.
Så ligger kuverten der i postkassen, lidt tyk, og han bliver helt spændt.
Måske brækker han sig, som den svagpisser han er.
Agnete fisker den orange pose med bind op af skuffen.
Ved siden af ligger bøtten med panodiler. Den er næsten tom.
Halvslattent menstruations-survival-kit.
Det hele burde ligge i en minibar.
Efter at hun og Mikkel flyttede fra hinanden, gør Agnete en dyd ud af at lade sit tøj flyde ud over hele den lille 3-værelses lejlighed i kvarteret for studerende.
Det er vel den mindste frihed, hun kan tage sig, efter i otte år at have boet sammen med en nærmest militant mand, når det gjaldt oprydning. Og intim-hygiejne.
Det var skam ikke nok med EN derma-intimhygiejne-sæbedunk for Mikkel, for TÆNK nu, hvis man løb tør, og man ikke kunne skrubbe intimdele en enkelt dag.
Agnete bander alligevel lidt over sin nye frihed, for hun kan ikke finde et par rene strømpebukser nogen steder, og hun kan ikke rigtig forestille sig at dukke op på kontoret i ankelsokker, stram lårkort og vinterblege, huddryssende ben.
Det matcher heller ikke december-målet.
At score en lækker mand og/eller få hævn over Mikkel.
Mikkel den store, latterlige røvguitar.
Sådan behandler man ikke Agnete.
Ustraffet.
En ting er, at forholdet vel hang lidt i leddene. Det gør de vel sådan nogen. Efter ni år.
Men det der med at sidde med helt lukkede øjne og med alvorlig, selvhøjtidelig mine forklare, at det SIMPELTHEN ikke går længere.
”Jeg kan ikke være i det her længere, Agnete. Der er ikke plads til mig, til den, jeg er. Du ser mig jo ikke!?” havde han sagt, mens han sad der i det store køkken i den nyistandsatte lejlighed, det perfekte sted.
Først havde hun grinet.
Hun troede, det var en eller anden sarkastisk joke.
Men han blev bare ved med at sidde der med sit perfekt satte hår, benene over kors og sørgeligt alvorlige ansigtsudtryk.
”At du griner lige nu, bekræfter mig kun i, at det ikke går. Kan du ikke selv se det, Agnete?”
Hun havde lagt mærke til, hvordan han udtalte ’bekræfter’ meget grundigt. Med et meget tørt, næsten uhørligt ’f’.
”Spyt dog lidt i det mindste, kælling!”, har hun lyst til at sige til ham nu.
Tre måneder efter.
I en lille stue, med et lille tv, en ghettoblaster og efterladenskaber fra klædeskabets sidste store bræk-tur.

17 kommentarer:

  1. Elsker det, næste afsnit må gerne ramme mig lige nu... !!!!

    SvarSlet
  2. Det bliver satme en god december!

    SvarSlet
  3. Genial idé altås! Jeg glæder mig allerede til næste afsnit! :D

    SvarSlet
  4. Jeg er vild med det! Glæder mig til næste afsnit :) genialt.

    SvarSlet
  5. Det her bli'r godt! Det bli'r rigtig godt!

    SvarSlet
  6. Fuuuuuck det er godt. Mere, mere mere!!!

    SvarSlet
  7. kan ikke vente!!.....

    SvarSlet
  8. Fuck Jul i Valhal ;-) Det her bliver godt!!!

    SvarSlet
  9. Ja sgu! Lige en julekalender jeg manglede

    SvarSlet
  10. Ihh guder da! Vidste ikke, at jeg "næsten" er blevet til en af hovedpersonerne :P Men glæder mig til at læse mere ;)

    SvarSlet
  11. "Derma-intimhygiejne-sæbedunk" - I'm in!!!!! :-)

    SvarSlet
  12. Jeez, jeg glæder mig osse!

    SvarSlet
  13. det er genialt! nu bliver det en god december!

    photographyfrejalyngbo.blogspot.com

    SvarSlet
  14. Har lige set andet afsnit af Bamses julerejse-halløj med to uinteresserede sønner. Her er til gengæld en kalender efter mig hovede.
    Hep! Glæder mig til at følge med!
    /K

    SvarSlet
  15. I låååååååååve it!!!

    -Jo

    SvarSlet
  16. Virkelig god ide!!! :D

    SvarSlet
  17. Elsker ordet røvguitar:)

    SvarSlet