19. dec. 2012

I det nye år, vil jeg ikke være ni år hele tiden

Så stod B der og spurgte mig på engelsk, om det ikke lige var okay, at børnene fik en lækker lille chokolade, og han så helt glad ud og åbnede døren til slik-skabet, og hans mund, da han opdagede, hvor få af de lækre chokolader, der var tilbage.
"Det var faktisk en gave til mig," sagde han stille.
"Så må du jo lade være med at lægge det i det officielle slikskab," sagde jeg med falsk fasthed i stemmen.
"Hvor mange har du spist?"
"Bare en 3-4 stykker"
(Det var nok nærmere 6-7)
Han blev lidt stille.
Jeg blev lidt flov.
Senere kæmmede han mig for lus, og jeg kunne slet ikke bære hans omsorgsfulde "gør det ondt?"
Det væltede ud af mig:
"Undskyld. Jeg ved godt, at jeg er helt vildt klam og gusten og latterlig, når jeg bare æder al slikket. Jeg kan slet ikke styre det."
Nytårsforsæt 1: Styr dit handikap, Maria 9 år.

Så kom min søster ind på mit arbejde med en julegave, og hun var lidt bange for elevatoren, så jeg tvang hende til at blive stående, hvor man egentlig skulle stå ud, og så hørte jeg mig selv grine højt og diabolsk, fordi hun så helt bange ud. Jeg nød det virkelig helt ind i knoglerne.
Nytårsforsæt 2: Vær en voksen storesøster, ikke en på 9 år.

Så sad han der med sin vandrette rokketand og så fin ud. Jeg spurgte, om han glædede sig til julegaverne, og han svarede: Det ved du da godt.
Så tog fanden ved mig.
"Det er jo en ældgammel regel, der siger, at det år man fylder syv er man blevet så stor og kan så meget, og det skal markeres via julegaverne. Det vil sige, at du i år nok skal regne med, at du mest får køkkenredskaber og andre praktiske ting. Det er bare mere, så du er klar over det."
"Moar!"
"Hvad mener du? Bliver du ikke glad for det? Skal jeg så ud og købe helt nye gaver?"
Fryden ved synet af hans blafrende ansigt: Er det rigtigt? Ej, det er ikke rigtigt. Er det rigtigt?
Nytårsforsæt 3: Vær en voksen mor, ikke en mor på 9 år. 

14 kommentarer:

  1. ... ja, der i hvert fald ingen tvivl om hvor barnet har fået sine lyvegener fra ;-)

    Måske skulle hende den voksne Maria ta' og givet Maria 9 år en krammer ...for det er jo interessant hvorfor Maria 9 år får det ud af det som du gør ved andre mennesker

    SvarSlet
  2. Ja. Eller jeg tror faktisk aldrig, jeg har turdet lyve overfor voksne. Desværre.
    Med hensyn til det andet er jeg ikke urolig.Jeg synes bare, det er sjovt, at man på den måde er storesøster helt ind i knoglerne og stadig synes, det er sjovt at drille. Dem, det går ud over, synes heldigvis også det er sjovt. Med mindre de lyver :-)

    SvarSlet
  3. Hahaha, bare du ikke holder op med at være sjov, så må du egentlig være lige den alder du har lyst til ;-)

    SvarSlet
  4. Din humor er ubetalelig.

    SvarSlet
  5. Åha... hvorfor ER det det er så sjovt at drille ungerne?!

    Den anden dag tog jeg mig selv i at tænke at jeg glæder mig til at lillebror bliver større end et år så man kan drille ham på andre måder andet end at tage ting fra ham eller holde ham fast og kilde ham! (og jeg går altså ikke og tager alle ting fra mine børn og griner ondskabsfuldt imens, men engang imellem så bliver jeg også 9 år og så synes jeg der er noget sært nuttet/ondt/sjovt ved at drille lidt... )

    Det er helt vild plat og umodent...

    SvarSlet
  6. Jeg kan godt lide den 9 årige...

    SvarSlet
  7. årh jeg plyndrede i kærestens dyre chokolade kalender igår...endda fordi han var syg og jeg så tænkte han nok ikke opdagede det :) Christina 7 år

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej søs, tager du en syg mands slik. Det er næsten værre end at tage det ud af hænderne på ungerne!!!!! ;)

      Slet
    2. hehe (du får ingen tejulekalender næste år hvis du sladrer... Christina, nu 13 år)

      Slet
    3. ...og jeg har da ikke teget den for idag hvor han har det bedre... :)

      Slet
    4. Hvis I ikke holder op med at skændes nu, så er det ind på værelset. Jeg synes, det er i orden, du tog chokoladerne fra din svage kæreste. Han ville jo selv kløjs helt i dem. Det var jo bare for at være hjælpsom!

      Slet
  8. Grinte mest af den med din søster.... jeg er nemlig storesøster. Griner også stadig af den gang, hvor min storebror lagde en stor tung sten i bunden af min søsters taske, og hun så slæbte den med fra Syd-Fyn til Nørrebro... der var min storebror 37 år (=7år).

    SvarSlet
    Svar
    1. HAHAHHAHA, åh, det skal jeg prøve. Jeg griner også stadig virkelig højt af mig selv, når jeg lægger dameblade i min kærestes taske, som han er ved at pakke til mandeweekend. Åh, det er sjovt!

      Slet
  9. Nogen gange ER man bare ni år! Den der fryd over andres blafrende ansigter (nyt yndlingsudtryk BTW)

    Tak Maria for et af de sjoveste indlæg jeg længe har læst i blogland. Jeg grinede højt på den grimme måde.

    SvarSlet