4. dec. 2012

Jul i familiens betændte skød

Jeg stødte på en blog sidste år om juletraumer, og det fik mig til at tænke på, om jeg selv har sådan nogle. Og nej. Det har jeg vel ikke.
Ikke ligefrem traumer.
Men familiens skød synes altid at være mere betændt, befængt og beplumret i julen, ikke?
Der var f.eks. dengang, hvor min mormor og morfar kom ned til os fra det midterste jylland, og så var der virkelig ikke det, der ikke var galt. Så var der for koldt, og så lavede min far sovsen helt forkert, og så var der for varmt, og så manglede der det ene og det andet. Det endte med, at min far gav deres bejakkede og fornærmede rygge en lille diskret fuckfinger og min mor drak en helt flaske rødvin og bandede og svovlede, da hun havde læsset dem af på banegården.
I starten af mine tyvere var det nok mest mig, der gylpede betændelse ud over vores juleaftenener, thi jeg havde altid en eksamen hængende over hovedet og blev i forvejen mere og mere hidsig jo nærmere toget kom Sønderborg, fordi jeg ikke gad hjem til alt det gamle.
Jeg var ikke sød, jeg råbte meget.
Så måske har jeg fortjent at lægge ryg til rod nu.
I år skal vi holde juleaften hjemme hos os og sammen med B’s familie.
I forvejen er jeg jo altid lidt hemmeligt femårs-fornærmet over, at jeg ikke bare kan holde jul med min søster og hendes børn HVERT år.
Det er jo mit problem.
Men så er der også lidt betændelse i familiekanterne og ting, der kan udfordre mit temperament lidt.
Der er også de gode mennesker.
Som er eksperter i at sprede julestemning.
Faren er, at jeg kan gå hen og blive julehysterisk skinger.
Og plante et juletraume hos mit sagesløse afkom.
Jeg tror min taktik er at bedøve mig selv, så jeg ikke mærker betændelsens dunken, og så hægte mig tægeagtigt fast på de gode julemennesker.
Mine børn SKAL have en himmelsk juleaften med røde kinder, frydefuld gaveudpakning og slik i lange baner.

2 kommentarer:

  1. Du skriver superfedt! Og grinede da jeg kom til det m at bedøve sig selv, det er PRÆCIS min taktik! Gav op på om jeg kunne finde på en måde at få dem til at overnatte hos nogle andre så jeg kunne nå et lille bittebpusterum inden julefrokosten m de samme familie d 25. Og aftalte m min kæreste at han skal sørge for at jeg hele tiden har noget at drikke, morgenmadscremant, formiddagsportvin, middagsøl ( ha, havde skrevet middagslur, ved ikke om det er stavekontrol ell mig selv, men nok tiltrængt )eftermiddagsgløg, rødvin, godnat. Ser lidt anstrengt ud nu på listeform, men tror på det. kh

    SvarSlet
  2. Jeg tror ikke jeg har nogen juletraumer. Men mine forældre har heller aldrig gidet store juleaftner hvor hele familien skulle samles. Det har altid været vores egen lille familie + måske en enkelt onkel eller bedsteforælder, der manglede et sted. Sådan kan jeg godt lide det :-)

    SvarSlet