20. dec. 2012

Jule-retarderet

Ja. Det må være det, jeg er.
Totalt jule-blank.
Selv J er bedre til at få lille M til at tro på, at adventsgaverne kommer fra nisserne og ikke mormor. Han må jage en albue i siden på mig og hvisle : Nu afslører du det jo!
Jeg har også fået sagt til B, mere end en gang, at jeg har købt den mest perfekte julegave til ham.
 Ja. De ord, har jeg brugt.
Hvad får jeg ud af det?
At han kun kan blive skuffet.
Flot.
Og det løber åbenbart i blodet, det der med ikke at fatte julens regler.
Jeg er lige blevet ringet op af J's lærer.
Fordi han slet ikke var hyggelig at have med til juletræsdans.
Han dansede baglæns.
Tog det slet ikke alvorligt.
Fjollede og ødelagde de for de andre.
Hun skulle bare vide, at hans far hvisler 'Bo' hver gang, der står Gud eller Jesus i en julesalme.
Vi er diskvalificeret.
Hele bundet.
Måske kan vi melde os til handicap-jul i stedet.

17 kommentarer:

  1. Trine B12/20/2012

    Jeg har altså aldrig hørt om en lærer, der ringer med så mange småting som Js lærer. Har hun ikke en bagatelgrænse? Tror jeg vil overtage den der med bo :-) Nyd højtiden - men kan jo godt nyde festen, selv om man ikke fejrer Bos fødsel...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, er det ikke lidt vildt? Jeg bliver altid sådan lidt kæft, trit og retning-agtig, når hun ringer. Men bagefter tænker jeg, at det egentlig var lidt mærkeligt. Hvis mine forældre var blevet ringet op hver gang, jeg havde gjort sådan noget, så var jeg nok blevet tvangsfjernet i en alder af 9.
      Bo var en ordentlig kleppert, så der er ordentlig noget at fejre med den fødsel!

      Slet
  2. Jeg er mor til børn i 1,6 og 9 klasse, og jeg har dog aldrig hørt om nogen lærer der ringer så hyppigt og informerer om så bagatelagtige ting. Det lyder til at den lærer bør have nogle flere undervisningstimer ;). Hun keder sig åbenbart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også lidt svært ved at forstå det. Men jeg kan simpelthen så godt lide hende måde at være lærer på ellers. Hendes motto er, at det skal være sjovt at gå i skole, og hun arrangerer alle mulige spændende ting for dem. Kunstnere, der kommer og lærer dem at blande farver og den slags. Så derfor bliver jeg også virkelig paf, når hun opfører sig helt stivnakket.

      Slet
  3. Haha juleretarderet. Det har jeg faktisk også en tanke af. Glæder mig til januar hvor alle er "normale" igen og man kan pakke flitterstadsen ned og komme videre. MEN jeg må dog tilføje at den ene ting jeg godt kan forlige mig med i december er det med næsten at komme tæt på at lykkes med at være enige om at vi alle er fælles om noget. Det kan godt varme lidt op under den indre kyniker. Fælles om at prøve at skabe lidt ekstra hjerterum og glæde andre og minde hinanden om at vi alle skal være her. Er det ikke juletemaet? Ellers fatter jeg ikke en fis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også godt lide den der med hjerterum. Synes bare mere, jeg er blevet mere uvenner med folk her på det sidste. Jeg synes, jeg er ekstra hidsig. Det er det, jeg siger.Juleretarderet.

      Slet
  4. Juleretarderet er da bedre end småsnerpet tante Sofie lærerinde!

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Du har ret. Det vil jeg lune mig ved.

      Slet
  5. Ha ha, jeg elsker din familie! Jeg føler mig som en del af jer!
    Hvad sker der i øvrigt lige for den lærer? Hun har da ikke for mange problemer at se til i den klasse, hvis det er den slags hun gider ringe hjem om! Jøsses da!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også lidt målløs. Hun havde også ringet til en anden far fra klassen. Så sidder man der på arbejdet og tror, at det er et vigtigt opkald. Det føles det bare ikke rigtigt som bagefter!

      Slet
    2. Ps: jeg synes, det er helt vildt hyggeligt, at du føler dig som en del af min familie! Nu kommer jeg helt i julestemning.

      Slet
  6. Jeg er lærer, og hvis jeg havde været den lærer, havde jeg fulgt J's eksempel og danset baglæns om juletræet! Vi kunne også have kravlet eller hoppet. For who gives a fuck??!! Så var der rent faktisk kommet lidt kropsligt indhold og læring, inklusion og rummelighed ind i juletræsfesten.

    Jeg har ikke lige fulgt med - har J fødselsdag i julen? Eller er det bare almindelig fis og ballade? Jeg føler mig meget inspireret til at synge mine børns navne i salmerne! (Vi gør det allerede i Højt fra træets grønne top)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk ret dejligt at høre. Jeg tror heller ikke min søn er mere uartig end så mange andre, selvom han helt sikkert har opført sig lidt småtræls. Men det er sgu da lidt forældet og fallitagtigt at ringe hjem om det.

      J har ikke fødselsdag i julen :-) Det er bare min kæreste, der synes, der nægter at synge gud og jesus og derfor udfylder alle de pladser i julesangene med Bo. Bethlehem erstatter han med Valby. Han gør det meget, meget stille, så det kun er mig, der hører det. Jeg synes til gengæld også, det er virkelig sjovt, men jeg er jo også ni.

      Slet
  7. Jeg brækker mig snart af grin! Sorry men må jeg ikke nok være julestjerne hjemme hos jer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu forestiller jeg mig, at du sidder sådan lidt krøllet sammen oppe i toppen af juletræet, mens du forsøger at stritte med arme og ben, så du ligner en stjerne. I så fald, synes jeg, det er en fabelagtig idé! Kram

      Slet
    2. Glad for at du ved, at jeg i mig selv stråler, så jeg ikke behøver det der grimme sølvglimmer! ;)

      Slet
  8. Jeg elsker at læse din blog! Så får jeg den der følelse af, at jeg ikke er den eneste i verden - f.eks. i forhold til at være juleretarderet. Efter juletræsfesten i vuggestuen, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at spørge min søn, om han havde hørt julemandens stemme før, og hentyde til, at den eneste mandlige pædagog sjovt nok var væk, da julemanden kom. Totalt unødvendigt og ret juleretarderet gjort. Det eneste der stoppede mig, var mandens anstrengte blik og dask på skulderen. MÅ blive bedre inden næste jul...

    SvarSlet