14. dec. 2012

Til julebal i helvede

Med fare for at lyde som en sur kælling: Julebal i skole og institutioner kræver sprut. Meget sprut.
Jeg synes ellers altid, det lyder så fint på papiret og pisker gerne en stemning op, og hvor BLIVER det HYGGELIGT!!!
Men nej.
Så sidder man der på bittesmå stole og klipper engle med fedtede små sakse, mens man pligtskyldigt småsnakker med andre forældre, og jeg kan egentlig godt lide at småsnakke. Normalt. Men det er som om, mine sociale kompetencer holder fri, når jeg bliver tvunget ind i et lokale med 2.548 børn og 1.500 voksne, og jeg kan slet ikke sige noget. Jeg forstummer. Og børnene æder alt muligt sukker og flagrer rundt, og så bliver man uvenner, og den lille vil bare hjem, men først skal hun lige skrige så meget, at al den nyophængte julepynt blafrer uheldssvangert i det ilttomme lokale.
Bevares, det var da virkelig fint, da de optrådte, børnene. Med oplæsning og sange.
Bagefter klaskede vi sammen, og da vi kom hjem sov vi alle fire i sofaen hele eftermiddagen.
I går var vi til julefest i børnehaven.
Så sad jeg der helt spændt i salen, mens det blev ved med at myldre ind med vuggestuebørn, børnehavebørn, og forældre så mange, at der ikke var én synlig centimeter tilbage af gulvet.
Lille M er castet til børnehavens kor, nøje håndplukket. Eller alle er vist med, men hun skulle synge ’På loftet sidder nissen’ med koret, og OM hun kan den uden ad. Hun kan den i søvne, og nu skulle jeg rigtig se hende give den gas på scenen.
Hun stod bagest.
Klemt op af væggen.
Hun sang vist ikke så meget med.
Tror mere, hun koncentrerede sig om at skide.
Der var simpelthen en delle i skakten til den store optræden.
Bagefter måtte jeg tage alle mine ting og lille M i favnen og mase mig ud gennem folkemængden for at befri hende og alle andre fra den ildelugtende, brune gave.
Klip til stuen.
Hvor vi sad på bittesmå stole og småsnakkede og svedte som ind i helvede, mens lille M råbte JEG VIL HJEM, og jeg grinede lidt nervøst og kiggede på klokken. Alle forældrene havde døde øjne, og B og J nåede at være der i ti minutter, før vi brændte sammen. 
Da vi kom ud, røg det op fra vores hoveder, og vi klaskede sammen i kulden.
Vi blev nødt til at købe pizza og gå tidligt i seng.
Gudsketakoglov, at der ikke er flere af den slags fester før om et år.
Hvor jeg tager lommelærke med.
Jo, jeg gør fandme.

4 kommentarer:

  1. Det lyder virkelig som et sandt helvede! Tænk hvad man må stå igennem når man bliver forælder... Får helt ondt af mine !

    SvarSlet
  2. Åh ho, ikke så smart at læse din blog på arbejde, men brød næsten hulkende sammen over formuleringen "en delle i skakten til den store optræden". Er i øvrigt helt enig i det med lommelærken. Jeg fik ikke engang kaffe til juleafslutning i legestuen, fordi der var forældre over alt med kameraer. Det var lige før, at børnene ikke måtte være der...

    SvarSlet
  3. Det værste er næsten, hvis julemanden kommer - så går alle forældre HELT amok for at få en godtepose FØRST, og hamrer nærmest albuerne i hovederne på de små. Så meget, for en frugtstang og en clementin. I don't get it.

    SvarSlet
  4. Jeg dør af grin! Oplevede noget i samme skuffe m. den 3 ethalvtårige i hendes børnehave i sidste uge. AAAA-HAHAHAHA. Det var en fuser. Barnet ville hjem 10 min. efter at jeg spændt og pisse entusiastisk var dukket op og klar til at julehygge med hende og de andre børn og forældre. Men det var varmt, diffust og uoverskueligt og efter et kvarter luskede vi af. :oD

    SvarSlet