14. jan. 2013

Alvorlig brist

Da jeg var i starten af tyverne gik jeg til psykolog. Jeg var tyver-kedafdet. Weltschmertz. Den unge Marias lidelser.
Der røg mangen en kleenex.
Noget af det, jeg husker, hun sagde til mig er: Du tror for meget på dine egne fantasier. Du tror, de er virkelighed.
Det synes jeg egentlig er en relativt alvorlig brist. At jeg ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Er det ikke det stof, psykopater er lavet af?
Siden har jeg da arbejdet med det, bevares.
Men jeg kom i tanker om det forleden.
Jeg skulle finde sådan en papmappe på arbejdet, så jeg kunne holde styr på et projekt.
Den eneste, jeg lige kunne få fingre i var en med et skjoldet mønster uden på.
Det er jo det indre af en næse, tænkte jeg og fik det virkelig fysisk dårligt.
Nu kan jeg knap nok kigge på den eller røre den, fordi jeg jo ikke har lyst til at røre ved det indre af andres næser end min egen.
Samme dag klagede J over smerter i knæene.
Det er leukemi (!?), tænkte jeg og fik hjertebanken.
Det var lige før, jeg begyndte at tude, fordi jeg allerede var derude, hvor han var tynd og afkræftet.
I dag fik jeg koldsved og hamrende hjerte, da jeg afleverede ham i skole, fordi jeg forestillede mig, at ham bøllen i klassen på en sommerdag vil skubbe ham ud af vinduet ude på gangen ved et uheld.
Den anden dag diagnosticerede jeg mig selv med livmoderkræft.
Jeg kan også snildt forestille mig - og tro på - rigtig gode ting, der skal ske for mig, når jeg f.eks. lige om lidt bliver ringet op af en head hunter og så blive virkelig, virkelig skuffet, når det ikke sker.
Da jeg var barn kunne jeg tjekke postkassen i sommerhuset ved Vesterhavet for kærlighedsbreve fra drenge, der ikke anede, hvem jeg var eller, hvor jeg var.

I det mindste har jeg da masser af drama i min hverdag.
Har du også det?

(Fantasi: Jeg er ikke den eneste, der er så lam i roen.)

22 kommentarer:

  1. Oh YEARH! Interessant med egne fantasier bliver virkelighed! Jeg har meget ofte ligende slags tanker om ulykker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok de fleste kvinders lod, jeg er jo også mother of skrækscenarier. Synes det kunne være fedt, hvis en af mine storhedsvanvidsdrømme en dag blev ægte virkelighed!

      Slet
  2. Oh yes. Min kæreste behøver bare at lade sin telefon være i lommen, når han er til fest, så får min fantasi ham kørt over, overfaldet, frosset ihjel og andre gode ting. Jeg satser på, at det kun bliver mere interessant, når jeg får mit barn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine børn har i hvert fald fået kranierne trykket ind, er blevet misbrugt i institutionerne og er blevet evigt skadet af deres psykopatiske mor.
      Tror måske det evige skellet af skræk er selve det stillads vores børn bevæger sig rundt på. Tænk,hvis vi ikke var bange? Hvordan skulle det så ikke gå. Jeg bryster mig gerne af at have afværget de første 500 ulykker, i hvert fald helt sikkert joho.

      Slet
    2. Jeg har på samme måde afværget de første 50 fly fra at falde ned. Det er ret smart (men lidt udmattende, at man altid skal redde andre...)

      Slet
  3. Hvis min mor (eller en anden) ringer og begynder med et alvorligt tonefald, er det første jeg tænker: "Hvem er kradset af?"

    Da min exkæreste aflyste vores nytårsaften fordi han lå med feber, forestillede jeg mig ham lægge røret på, og henvende sig til sin nye (meget lækre) dame og sige "Hun købte den sgu. Lad os knalde det nye år ind"

    Hvis jeg opdager jeg har tabt et par hår, forestiller jeg mig straks hvordan jeg om 2-3 uger har kemofrisure og må kompensere med nogle store øreringe eller en fiks hat.

    Come to think of it.. må hellere arbejde på nogle lidt mere positive fantasier..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, for du vinder jo penge snart. Og finder manden i dit liv. Lige om lidt. Tak fordi du i hvert fald virkeliggør min fantasi om, at andre har de samme rutchebaner i hjerne som mig!

      Slet
  4. Anonym1/14/2013

    For et par år siden sad jeg og fortalte en veninde, om en fyr jeg engang havde været lidt sammen med. Det viste sig, at hun kendte ham - og verden var lille og sjov og alt det.
    Bagefter var jeg både lettet og forundret over at de kendte hinanden... for et lille sted inde i mig var jeg en smule ræd for, at han bare var en, jeg havde fundet på.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Som Svipper.Jeg kender en, der står med armen hævet over hovedet på alle sine barndomsbilleder. Fordi hun jo holdt sin hest.

      Slet
  5. Anonym1/15/2013

    Masser af fantasier der bliver liiige lidt for virkelige oppe i mit hoved. De negative går mest på død og rædsel, tab og sorg. De positive får mig til uge efter uge at købe en Lotto kupon og gå med den lidt for længe i lommen og drømme om hvad jeg skal bruge millionerne til. I sidste uge var jeg sikker på at jeg blev fyret - det blev jeg så også... Hele min barndom brugte jeg på at frygte at min mor blev syg af kræft og døde - det gjorde hun så også. Og hvad kan man bruge det til alle de frygtelige bekymringer til? Nada! Men jeg ville alligevel ikke undvære min livlige fantasi, og ville også ærgre mig, hvis du undlod at dele dine med os ;o) Kh Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Gulp. Når du stiller det sådan op. Jeg ville heller ikke undvære din livlige fantasi.

      Slet
  6. Du har vist mødt min kæreste under sådanne omstændigheder... Han er også dygtig til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt. Egentlig er det jo helt vildt sødt, når det er en mand. Kvinder fremstår sært nok meget mere hysteriske. Snyd.

      Slet
    2. Det er rigtigt... Omend han også fremstod en smule hysterisk... og fuld. Men havde det være mig, var jeg fluks blevet indlagt, tror jeg, med "mentalt ustabil" som diagnose.

      Slet
    3. Ha, det holder aldrig op med at være sjovt!

      Slet
  7. Elsker at du diagnostiserer dig selv:) Altså har det præcis på samme måde. Derfor køber jeg fx ALDRIG lottokuponer, for jeg bliver så vanvittig skuffede, når jeg ikke vinder. For jeg har allerede set mig sidde med millionerne i hånden. Lige nu er min mand og yngste ikke kommet hjem. Og mobilen er død. Ja det er de helt sikkert også. Har konstant hjertebanken og venter på at politiet banker på min dør. Blir ved med at messe til mig selv - " de kommer lige om lidt". Fuck det er tidskrævende at være kuk kuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg kom til at ligge og tænke i går aftes - på om din mand og dit barn mon var kommet hjem. Jep. Det er tidskrævende at være neurotisk. Er de kommet hjem?

      Slet
  8. Jeg må sgu indrømme at jeg blev mere noia og nærmest idiot af dengang min veninde ikke dukkede op til en aftale til tiden, og så var det fordi hun var død under en lastbil. Nu skal andre folk bare komme 10 min for sent så er de også døde. Mindst. Også selv om det er 18 år siden det men veninden.

    Jeg har også lige haft livmoder kræft. Og en milliard huller i tænderne, og jeg er vist også helt skaldet om ca to dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej. For helvede. Du har oplevet det i virkeligheden.

      Slet
    2. Men tror ikke jeg oplever det igen, det tror jeg ikke karma vil byde mig. Men man ved sgu aldrig. Så kom for sent og jeg har planlagt din begravelse og helt nye sten.

      Slet
  9. Det er uhyggeligt... nogle gange tror jeg at du er mig... Jeg kunne have skrevet det der om de sidste par uger her.

    SvarSlet
  10. Inspireret af dig, har jeg skrevet et indlæg om emnet her
    http://onkelanne.blogspot.dk/2013/01/bidt-i-r.html?m=1

    SvarSlet