01/01/2013

Find nu på noget nyt

[Bøvs start]
Jeg har gået og hidset mig lidt op på det seneste. Man kan vel sige, at mit bæger er fyldt, hvis man vil bruge en kliché, men det vil jeg ikke. For det ville være at tale ned til jer, synes jeg.
Det synes diverse film- og seriemagere åbenbart ikke.
Jeg ved da godt, at 'sådan foregår det jo ikke i virkeligheden' somme tider kan være en noget malplaceret kritik af fiktion. Men kom nu.
Det må da for helvede være muligt at finde et andet filmisk tegn for, at to mennesker lige har bollet, end at kvinden har mandens helt rene og nystrøgne skjorte på, sådan lidt nonchalant nede om skuldrene.
Personligt har jeg ALDRIG taget NOGEN mands skjorte på efter, at jeg har bollet med ham.
Måske fordi jeg generelt ikke er til skjortemænd, måske fordi jeg lige så godt kan tage mit eget tøj på.
Bare fordi man har bollet behøver man vel for helvede ikke at bytte tøj?!
Jeg havde glædet mig til første nye afsnit af Borgen.
Men da Sidse sad der med Jeremys skjorte nede om skuldrene, kunne jeg ikke klare mere pis.
Jeg blev vred helt ind i mine tømmermandsbefængte knogler.
Kan vi ikke bare sige, at 2013 bliver året, hvor alverdens film- og seriemagere finder på et andet bolle-tegn?
Og nu I er i gang: I romantiske komedier, som jeg godt ved, at jeg bare kunne lade være med at se: Nu er skabelonen trådt ned. Det kan ALDRIG mere blive en overraskelse, at den ene af de to hovedpersoner til slut træffer en beslutning om, at nej. Det går ikke. MEN SÅ: fortryder og løber, spæner, tager taxier, står ud af dem, halser gennem trafikken, når det kun LIGE inden det er for sent, inden flyet letter, inden den anden bliver gift eller blabla.
Helt ærligt.
Verden er i rivende udvikling.
Der er frit valg på alle hylder.
[Bøvs slut]

7 kommentarer:

  1. Hahahaha! Kan kun være enig. Ser med lignende briller på noget af alt kliché-bavlet. Kan fx. ikke mere med de film-fiktions-typer der skal have ååååh så troubled minds at de ikke engang kan finde ud af at tale ordentligt til hverken postbuddet, direktøren, deres mor, exkæresten, barnet eller hunden. Endsige udvise humor.

    SvarSlet
  2. Hvis de nu ikke kan finde på noget andet, ikke?
    Kan vi så leve med at knaldetegnet bliver at manden sidder afslappet i damens lille bitte kjole, og drikker den der efter-knalde-kaffe?

    For hvorfor er det aldrig manden der trækker i damens kluns?

    SvarSlet
  3. Hvis jeg havde mindre bryster eller en større mand ville jeg klart stjæle hans skjorter efter sex.. og på alle mulige andre tidspunkter. Jeg elsker kvinder i mandeskjorter og det er en kilde til evig irritation for mig, at min krop bare ikke er bygget til at se godt ud i det. Jeg ligner bare en kasse.

    Men hvis nu kvinder på film gik i behageligt tøj, ville de ikke have behov for at stjæle mandens skjorte efter sex, tænker jeg.

    SvarSlet
  4. Tjek lige den russiske med Stephen Kinnock ud.

    SvarSlet
  5. Når vi har dyrket sex her i huset (som om hahahhahaha) så render min mand altid rundt i mit tøj bagefter!

    SvarSlet
  6. Ha ha fnis fnis og ha ha igen. Har egentlig altid tænkt på, at jeg var forkert, fordi jeg virkelig godt gad sidde der på sengekanten iført hans bolleskjorte og se lidt lækker nochelant ud. LIGESOM PÅ ROMANTISKE FILM. Men det er jo bare aldrig sådan, når man har bollet - og slet ikk med en man ikke kender. Så er det mere noget med et par strømper der er revet, noget makeup ned af kinderene og noget med hvordan helvede kommer jeg ud herfra. Nå men tror jeg vil prøve det næste gang, hvis jeg kan finde en ren skjorte og så håbe der lige står et filmhold og får det hele med...Og forresten ikke sur mere vel. Det er jo bare film. Du kunne se avatar fx - Der er ingen skjorter efter bolle.

    SvarSlet
  7. Og klippet med de flettede fingre - hvorfor skal det altid i fokus og hvorfor gør de altid det? - sgu da ubehageligt. Eller er det bare mig?

    SvarSlet