10. jan. 2013

Gid jeg havde taget et billede


J sagde allerede, da han vågnede: Åh nej, vi skal rydde op i dag.
Thi det gør vi hver torsdag, fordi vi har rengøringsdame om fredagen.
Jeg lovede ham, at vi skulle høre høj musik imens og, at vi kunne få varm kakao med flødeskum som belønning, når vi var færdige.
Bob Hunds Tralala lilla molntuss bragede ud i hele lejligheden, mens vi gjorde kål på bunkerne i stuen. Og Wafande, J’s idol, sang ’Du er faaaaarlig,’ mens vi fik sorteret i ragelse på børneværelset.
J har en krukke med våben og pinde.
Jeg smadrede krukken, utilsigtet.
Så var det vi kom til at se, hvor mange pinde, der egentlig var, og jeg bad ham løbe ned i gården med dem, han ikke behøvede mere.
Han spænede til høje toner af Wafande.
Efter tre-fire minutter var han stadig ikke kommet op, og han plejer at spæne virkelig hurtigt.
Jeg tænkte, at han nok havde glemt at slå låsen fra igen og kiggede ud af vinduet.
Ganske rigtigt.
Der stod den lille hvidhårede dreng og gned sig op og ned af de bare arme, mens han så helt forgrædt og forladt og bange ud.
Jeg spænede ned af trapperne og åbnede for ham.
Da jeg fik ham helt tæt på blev dramaet endnu mere tydeligt.
Han var helt forvredet i ansigtet og gned og gned sig op af armene, som jeg mærkede på.
De var ganske lunkne.
Han havde et lyseblåt pandebånd på og et regnbuehårspænde fæstnet i det korte hår.
Jeg slog omsorgspiloten til og krammede ham.
Men indeni græd jeg af grin. 

11 kommentarer:

  1. Lyseblåt pandebånd og regnbuehårspænde - det kan man vist kalde at være "dressed up to" oprydning. Og hverdagen skal, klart, også være en fest. Det er i situationer som denne, at min søn ifører sig sin "smileyhat". En tudegrim nytårshat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er åbenbart som om, oprydning bliver sjovere med uniform. Lille M rendte rundt med et storblomstret pandebånd. På den måde blev det også mere underholdende for mig!

      Slet
  2. Åh ja, jeg giver dig ret i overskriften!

    Gu' ved hvor mange pinde der røg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Han havde nok ca. 10 pinde i den krukke, jeg smadrede. De fire af dem gik han ikke af med, fordi han havde brugt UTROLIG lang tid på at snitte i dem. Så der røg en fem seks pinde. Men der kommer nok flere til samlingen i løbet af weekenden. Pinde kan være MEGET fine og specielle.

      Slet
    2. Og så løb han bare ned med dem han ikke BEHØVEDE mere??

      Hvordan?? Min knægt har virkelig brug for samtlige pinde (og sten) han har fundet siden han var tre.

      Lige om lidt bliver han otte. Vi har læst Antons sten. Mange gange. Det er en god historie, men spildt på min naturelskende københavnerdreng.

      Og nååårh af stakkels kulderamte udelukkede J. Drama er godt =)

      Slet
    3. Jeg er den lede mor. Jeg tynder ud i plastikcrap, sten og muslingeskaller, når børnene ikke ser det. Nogle gange bliver jeg taget på fersk gerning. Så fisker de ting op af skraldespanden.
      Min søn gik i udflytterbørnehave og havde en ny pind med hjem hver dag. Jeg tvinger ham til at vælge. Synes, du er en virkelig sød og tolerant mor.

      Slet
  3. Nåååååååååå det lille pus! (undskyld hvis jeg ikke har fattet en fis) :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, jo det har du. Det var faktisk lidt synd for ham. Men jeg kunne bare ikke lade være med at grine fordi, han var væk i max. fire minutter og så stod der med sit pandebånd og lignede en, der havde været bortført i fire døgn. Vi er begge meget dramatiske.

      Slet
  4. Åh, det billede ville jeg gerne se. Men oprydning må da være det heeeele værd, når der kommer rengøringshøg og tager over, hvor vi andre bare lader stå til. Med alt. Måske piller jeg julepynten ned i denne weekend. Hvorfor er det meget sjovere at rode?

    SvarSlet
    Svar
    1. Før vi havde rengøringsdame ryddede vi aldrig op. Eller gjorde rent. Jeg er typen, der kan gå forbi tomme toiletruller på gulvet 50 gange uden at samle dem op. Eneste ulempe ved rengøringsdame er, at alle de ting, vi stabler op på borde osv. aldrig rigtig kommer ned. Det giver en lidt underlig indretning.

      Slet
  5. Hahahahhaahhahahaaaaaa det der er netop en af grundene til at forældreskqbet er vidunderligt!

    SvarSlet