30. jan. 2013

Indre ord-Tourettes

Jeg er glad, fordi jeg ved, at hvis jeg havnede et sted uden adgang til fiktion eller anden underholdning, ville jeg altid have mig selv. Jeg tror, det er en slags indre ord-Tourettes.
Det meste af tiden, er min hjerne fyldt med bekymringer og metatanker á la: hvordan fanden i helvede får jeg ham til at kunne lide matematik, og hvorfor er hun så arrogant for tiden, og hvordan kan det være, at jeg altid bliver hektisk og artig-agtig til møder på skolen, jeg skal også have lavet en aftale med den og den som jeg savner, jeg glæder mig til fredag, skulle jeg tage at farve mit hår, og så skal jeg også lige huske i morgen at tage kontakt til Lars for at aftale næste møde nærmere.

ZZZZZZZZZZZZZZ

Men så nogle gange, når andre hjernearbejdere lige kan bore sig et ormehul gennem muren af ligegyldigheder, så sker der underholdende ting, jeg ligesom ikke selv er herre over.
Det sker ofte på turen ud til toilettet ved femtiden om morgenen.
Pludselig larmer et ord rundt i hele mit hoved, som jeg ikke ved, hvor kommer fra.
Det kan være Miffy McGee, som det var i morges.
En anden morgen var det Greyhound Flong. Så sidder ordet der som en underlig lille rytme resten af dagen.
Som flager af en drøm.
Det morer jeg mig sandelig meget over.
Tak for det, siger jeg til mig selv og glædes over, at jeg slipper for at høre på den der kedelige small talk, der synes at besætte pladsen derinde.
I går, da jeg skulle hjem fra arbejde sagde stemmen pludselig:
"Jeg bor i Tokyo, jeg er en vigtig forretningsmand med attachémappe, jeg skal skynde mig, der er mennesker overalt, hjem til risene. Jeg bor nemlig i Tokyo."
Indtil jeg kom hen til min cykel og opdagede, at jeg havde taget hurtige forretningsmands-skridt hen til den.
Måske er det en god idé, at holde underholdningen til tisseturene.
Men jeg håber i hvert fald aldrig, at Funky-Finn holder op med idet mindste at prøve at overdøve Fornuftig-Sisse.
Bare lidt.

10 kommentarer:

  1. Maria, jeg tror, jeg elsker dig lidt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op, siger jeg og skraber i jorden med fødderne. På en glad måde.

      Slet
  2. Jeg kalder det ADHD! Sådan er min hjerne nemlig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha du har skrevet det før. Altså jeg har aldrig fået diagnosen, men det kan da være, jeg har spor af den...

      Slet
    2. Snert eller ej! Så er du dejlig!

      Slet
  3. Fåååååååk hvor er det sjovt! Elsker din unikke (selv-)ironi og indfald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker til gengæld dine kommentarer.

      Slet
  4. ok... jeg skal også tisse kl. 5- og der er det desværre oftest "fornuftig sisse" der snakker så jeg ikke kan falde i søvn igen... puh- metatankerne om alle de ting man skal/burde/ vil kan sgu godt fylde rigeligt... men om det er ADHD eller bare sådan vores hjerner er det ved jeg ikke- jeg synes bare det er dejligt at du skriver om det:-)

    SvarSlet
  5. Anonym1/31/2013

    "hjem til risene". HAhaHahA! Man ser det for sig.

    SvarSlet
  6. Tak for i går. Det var spas!

    SvarSlet