6. jan. 2013

Kom i mine åbne arme

Jeg sad og snakkede med to yderst vigtige veninder i dag. Vi smed som sædvanligt historier på bordet, de andre skulle tage stilling til. Jeg ville gerne sætte B i et lidt smålunkent lys og beskrive, hvor menneskefjendsk han er i forhold til mig. Hvor forskellige vi er, og hvor meget man kan grine af, hvordan han stejler overfor ting, der forekommer mig virkelig naturlige.
Jeg rullede den helt store fortælling ud. Fortalte dem om J's lærer og det der med, at hun ringede i arbejdstiden for at fortælle, at han dansede baglæns rundt om juletræet. At jeg efterfølgende skrev en mail til hende og spurgte, hvorfor hun egentlig gjorde det. At hun svarede, at hun godt kunne se og blabla. Da jeg så afleverede J i skolen i fredags kom hun hen til mig og sagde 'Må jeg ikke lige give dig sådan en' og gav mig et kram. For ligesom at blive gode venner, rense luften med et kram, du ved.
Da jeg fortalte B det, måbede han og sagde, at det var helt vildt grænseoverskridende, at hun ville kramme.
Jeg grinede overbærende af ham.
Menneskefjendske ham.
HAHHAHAHHA, grinede jeg tværs over køkkenbordet til mine veninder.
Men de sad bare med stenansigter og måbede.
Det var næsten som om, de skulle til at kaste op.
"Det er da det mest grænseoverskridende, jeg i mit liv har hørt. At ens barns lærer vil kramme." sagde de nærmest i kor.
"Nånå, jeg syntes egentlig, det var meget rart,"sagde jeg med spag stemme og kiggede på den store mærkelighedspil, der nu pludselig pegede direkte på mig.
Det er jeg sådan set stadig i gang med.
At stirre ind i pilens spids for at finde ud af, om jeg generelt er en krammetøjte.
Nogen, der vil have et kram?
Hvem som helst?

24 kommentarer:

  1. Jeg synes bestemt ikke du er en tøjte... Faktisk er jeg både for og imod. Det kommer jo an på relationen mellem forældre og lærer. Jeg har da også givet min Jobkonsulent klem, fordi hun har gjort en forskel for mig! Det er da alt efter ens indstilling! Så vi er tøjte 1 og 2 ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tænker også, det handler om relationen. Kan f.eks overhovedet ikke forestille mig at kramme matematiklæreren.

      Slet
    2. Jeg kan heller ikke forestille mig at kramme matematiklæreren. Eller borgmesteren. Men Mary og Frederik vil være helt naturligt!

      Slet
  2. Hvis det virkede som et naturligt forsoningskram, så kan jeg ikke se problemet. Jeg er jyde, så er vokset op med håndtryk - kram er super undervurderet i min familie og det er jeg nok lidt præget af. Tilgengæld har jeg gået på efterskole og vi krammede alt der havde en puls - det er jeg nok også lidt præget af. Kram løs!

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mor er til kram. Min far giver stadig min kæreste hånd efter 11 år i familien. Så jeg er en bastard. Men jeg hælder til kram. Når lejligheden byder sig.

      Slet
  3. Jeg ville foretrække at få redet alle tråde ud før "forsoningskram" - uanset med hvem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også stadig, der er løse ender. Men for mig ville det være mere akavet og sige nej til et kram. Og det var faktisk et rigtig godt kram.

      Slet
  4. Jeg krammede en i dag, jeg ikke var på kram med.
    Men det synes jeg, vi burde være. Så jeg spurgte - og krammede. Måske lidt før han nåede at sige ja.
    Spændende at se om vi bliver inviteret igen, eller om de fra nu af foretrækker at døtrene bare leger alene...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Jeg kan simpethen ikke forstå, hvad man kan have imod kram. Med mindre de er fra en, man virkelig ikke kan lide. Eller er pisse sur på.

      Slet
  5. Tøjte 31/06/2013

    Jeg krammer både klasselæreren og gymnastiklæreren. Og træer.

    SvarSlet
  6. Helene1/07/2013

    Jeg ville synes det var så grænseoverskridende. I min optik skal man kende hinanden godt inden man er på krammer. Hvis min datters klasselærer gik efter en krammer, skulle hun fange mig først...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lærer, J havde sidste år havde fået en flad, hvis hun havde prøvet at kramme mig. Men hende her. Åh, der er noget krammeagtigt over hende. Noget moragtigt måske.....

      Slet
  7. Jeg krammede. Én forældre, jeg opdagede havde produceret noget livsændrende musik. Kunne ikke dy mig. Tænkte mig ikke om. Var blevet så rørt. Det skulle jeg ikke have gjort. Det blev stift og jeg måtte skynde mig ud ad døren. Men det er sådan jeg også er. Og det er okay. For mig. Var krammet okay for dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fnis.Og ja, netop. Krammet var virkelig fint. Jeg tror heller aldrig, hun ville spørge min kæreste om et kram. Man kan vel - for det meste - mærke om man er på kram med folk, ikke?

      Slet
    2. Hehe... for det meste.

      Slet
    3. Hehe... for det meste.

      Slet
  8. Synes i øvrigt du har den sødeste, kærlige og mest omsorgsfulde dreng. Hans kommentar og kærlighed for dit døde hår rørte mig. Får lyst til at kramme jer begge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror også, jeg har en virkelig omsorgsfuld lille dreng. Jeg håber han bliver ved med at være sådan altid. Tak fordu, du gad at skrive det.

      Slet
  9. Jeg kan heller ikke forestille mig at kramme matematiklæreren. Eller borgmesteren. Men Mary og Frederik vil være helt naturligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå. Jeg ville være vildt bange for at ødelægge deres perfekte overflader. Ville sikkert spilde et eller andet på dem. Der ville jeg gå helt i kramme-baglås.

      Slet
    2. Mary og Frederik eller?

      Slet
    3. Ja. Jeg turde ikke engang at skrive deres navne. De er alt for plastikagtige, til at jeg tør komme i nærheden. Især Mary med det der pæne, pæne sprog. Jeg ville komme til at sige fisse og støde min pande ind i hendes.

      Slet
  10. Anonym1/07/2013

    Kom til at toenke paa en soetning fra en film, hvor en loerer siger til sine loegeelever ( de staar og skal til at skoere i et doedt menneske) "i skal som loeger aldrig voere bange for berroering, dem der er det ,er jo bange for foellesskabet" ......jeg har altid voeret lidt bange, syntes jer der toer er vildt modige.

    Kg lone

    SvarSlet