21. jan. 2013

Knaldhætta

Hvis man kan rødme på både ydersiden og indersiden af kroppen, så var det, jeg gjorde, da jeg, Knaldhætta, vågnede søndag morgen.
Jæææææmsus kræsmus, jeg lærer aldrig at styre min brandert.
Eller jeg troede egentlig, jeg havde lært det.
Forældrefest i 1.b - altså uden børn.
Jeg havde glædet mig længe.
Jeg havde endda været med til at arrangere.
Der var øl. Og mad. Og velkomstdrink med champagne. Og kølig hvidvin.
Jeg blandede åbenbart det hele godt sammen i min teenagevom.
Og endte med at stå og ryge på bagtrappen, selvom jeg har været stolt ikke-ryger i halvandet år.
Jeg kan ikke huske, hvad der skete mellem 11 og 2.
Jeg vågnede op af min døs midt i en underlig og meget alvorlig samtale om følsomme drenge, og jeg har på fornemmelsen, at jeg gentog mig selv utrolig meget og lukkede øjnene på den der trælse åh-jeg-har-ret-og-elsker-at-høre-mig-selv-snakke-måde.
Så lavede jeg en ordentlig spand kaffe, som alle jo gerne ville have del i kl. 2 om natten.
Bagefter hørte jeg mig selv sige ordet 'røvhul' helt ekstremt mange gange.
Jeg havde glædet mig til at skulle til fest sammen med B.
Men jeg ved egentlig ikke, hvad han lavede.
Andet end, at han selvfølgelig blev valgt til at være konge i et eller andet rollespil, mens jeg var menig publikum.
Jeg fik til gengæld skrevet nogle mærkelige ting på twitter og lagt fuldemandsbilleder op af mig selv.
Dem slettede jeg, da min knaldrøde flovkrop vågnede søndag.
Bagefter gik jeg ud og brækkede mig.
Undskyld J.
Det er min skyld, hvis du ikke får legeaftaler igen nogensinde, fordi ingen tør efterlade deres børn i min varetægt. Men så kan den høje Kong B jo overtage, mens jeg pimper i baglokalet og viser jer porno på nettet.
Mor er et fuldt svin.
Mor er alletiders rollemodel.

10 kommentarer:

  1. Ville have gjort nøjagtig det samme. Gjorde det også i weekenden (drak for meget rødvin + stod på bagtrappen og røg) - intet tyder på at det ville være anderledes hvis jeg havde børn. Rock on.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes bare ligesom, jeg HAR taget min dosis, men hvad fanden. Der er vel ingen grund til at stoppe bare fordi, man nærmer sig de 40.

      Slet
  2. Åh, Maria, jeg elsker, at du også er en knaldhætte. Jeg lavede også sådan et nummer - og mere end én gang, mens mine børn gik i skole. Og jeg råhyggede mig over dine tweets.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så sad du rigtig og gned hænder, hva? Men jeg er også glad for at høre, at der er andre end mig. B siger: Men heldigvis sad du jo ikke og tudede eller kastede op på nogle af de andre...Nej, heldigvis.

      Slet
    2. Det gjorde jeg, ja. Og skraldgrinede. Jeg blev også næsten rost engang af min søn for at være en stormbrandert på den kække måde. Pinligheden havde været ubærlig, hvis jeg havde tudet, tror jeg.

      Slet
  3. Hvor r det befriende at du heller aldrig bliver en "fodboldmor"! Nåede du at strippe?

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh bare tanken gør mig mørkerød i krop og sjæl. Nej. Eller det tror jeg da ikke. Jeg ved jo ikke, hvad der skete mellem 11 og 2. Men jeg ved, at B i går blev spurgt af flere, om jeg havde ondt i hovedet søndag. Halleluja.

      Slet
  4. Hahaha!! Det er fandme sjovt(-pinligt). Glæder mig til at mine unger skal i skole...og jeg kan drikke mig fuld til at følge i dine fodspor (it I dare).
    Men - vil lige sige at jeg har en (gift!) ven med drenge i skole i Rungsted, og han er altså blevet tilbudt blows af fulde mødre til den slags fester...såeh...måske det er OK at snakke om følsomme drenge!

    SvarSlet
  5. Anonym1/22/2013

    Hvor et det sjovt. Kom engang til at tisse ude paa fortovet,ved den bar vi var paa.

    Kh lone

    Ps. Krammede du hver og en?

    SvarSlet
  6. tussilago1/22/2013

    Ville ønske at du var med til vores forældrefester -der er bare pæne mennesker der taler om pæne ting...

    SvarSlet