17. jan. 2013

Nedslag i onsdag

Jeg går rundt i en underlig januar-døs. Eller grød. Eller bzzzzzzz i min hjerne, fordi jeg gerne vil i hi, men jeg er også i spidsen for et ambitiøst projekt på mit job. Et nyt intranet til 5.000 kolleger skal være klart, før jeg kan nå at sige 'spytte blod.' Det er sjovt, og det er tszzz i min hjerne, der tror den selv er et intranet med menupunkter og links, og husk nu at gøre det relevant og tilgængeligt for brugeren.
Så der er ikke så mange hverdagssituationer, der hæfter sig fast.
Men i går var der to, der stak lidt uden for.

1) Jeg gik ned i en butik, der ligger lige om hjørnet fra, hvor jeg bor. Jeg ville købe en fin ting til min mor, fordi hun havde kørt i tog i fire timer for at komme og passe syge Lille M.

Det er sådan en meget fornem lille butik med blomster og dimser, og hun er også lidt fin hende, der har den. Sådan ordentlig og velformuleret og fordoms-undskyld, men jeg tænker Hellerup. Vi kom til at snakke om nabolaget. Vores kioskmand Hussein, som jeg har en svaghed for. Fordi han er sådan en mærkelig lille trold, der altid ligger og sover ind over disken og næsten ikke kan åbne øjenen for at tage imod pengene. Når børnene er med, vågner han til gengæld helt op og bliver blød i blikket. Engang havde vi købt en vaskemaskine uden at tænke over, hvordan vi lige skulle få den op af trapperne. Så hjalp han os med at slæbe den op på anden sal.

Men hende her i butikken. Hun går IKKE ind i den kiosk igen.
For Hussein har befamlet hende.
Været direkte nærgående.
Så stod jeg der og måtte undertrykke et fnis, for jeg kan slet ikke se Hussein mønstre den slags begejstring.
Nu ved jeg ikke, om han er stødt ind i hende i søvne, og hun så har overfortolket eller, om han i virkeligheden er en gammel gris.
Måske skal jeg være tøsefornærmet over, at han aldrig har gramset på mig.

2) Ultrasexet er jeg, når jeg udfører mit aftenritual.
To sug af astmainhalatoren og SCHWUPS lige skubbe den smule bideskinne ind i munden.

Det fede er, at min mors aftenritual er nøjagtig det samme.

Og så snakker vi ikke mere om det.

11 kommentarer:

  1. Anonym1/17/2013

    Mødre og bideskinner: Jeg fik bideskinne for nogle år siden fordi jeg skærer tænder og åbenbart på den måde har ødelagt størstedelen af emaljen. Min mors reaktion: "Skære tænder? Nåmen, det har du da altid gjort." Tak for støtten, moderen min.

    Mht. sexappeal: En måned senere fik min kæreste også bideskinne. Så nu er vi fælles om verdens mest usexede aftenritual. Hvilket også har noget smukt over sig, vil jeg tro.

    Kort sagt: I feel your pain!

    -Em

    SvarSlet
    Svar
    1. HAHAHAHAHA! Jeg ville ønske, at B også skulle have bideskinne. Han driller mig temmelig meget og kalder mig Hanne Boel. Men jeg læsper også kodylt meget, når jeg har den på. Den er lavet på tandlægeskolen og er så stor, at jeg knap kan lukke munden. SEXY!

      Godt at høre, at jeg har lidelsesfæller. Vi kunne samle en masse og lave et gruppebillede, hvor vi alle har bideskinner på. Det ville være smukt!

      Slet
  2. Bideskinde tjek! Kioskmand Hussein minustjek! Æv
    Glemmer bare at bruge bidebørge, måske fordi det er umuligt at spise guldkarameller med den i kæften!

    SvarSlet
  3. Anonym1/17/2013

    Bideskinne - tjek. Har præsteret at sætte den sammen m både ørepropper og sovebriller - så er man sgu da helgarderet - ihvertfald for eventuelle tilnærmelser fra partner.
    Hussein... Altså Maria: knep knep sir jeg bare! Kh Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tvinger dig til at tage ham i skridtet og sige, du vil have fernet branca. NU!

      Slet
  4. Du er sindssygt sjov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og sexet, Dorte. S-e-x-e-t.

      Slet
  5. Bideskinne. Tjek.

    Og er det bare mig, eller får man markant dårligere morgenånde af de dersens bideskinner? Jeg mener, lidt øgle er man vel altid. Men bøjleøjle er altså virkelig slemt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver i hvert fald klam. Jeg hader den.

      Slet
  6. Jeg havde en engang, men hver gang jeg sov med den, drømte jeg at mine tænder raslede ud af munden af mig. Så jeg vågnede badet af sved, hev den ud af munden og mærkede på alle mine tænder.
    Til sidst forsvandt den. Heldigvis stoppede jeg med at skære tænder.

    Men jeg er sikker på at du er hamrende sexet med den på!

    SvarSlet