1. jan. 2013

Så hellere være en lalleglad dværg

Lille M er så lyserød, at jeg får hubbabubbasmag i munden. Jeg fatter hende ikke. Men igen. Jeg ville også hedde Jonas, til jeg blev 12. Hun er så lykkelig, fordi hun har fået en lyserød hjemmestrikket sweater i julegave. Og lyserøde sommerfuglevinger og tre skørter i lyserøde nuancer. En prinsessekjole, min mor har syet og en bog med Disneys prinsessehistorier. De sidste to ting, har hun sovet med hele julen.
Jeg har også et billede af hende på den lyserøde potte, hvor hun har sommerfuglevinger og diadem på og en diamantbesat tryllestav i hånden.
Nå, men man må jo hyle som de ulve, man er iblandt eller, hvad det hedder. Så jeg har læst prinsessehistorier foran brændeovnen i Sverige, til jeg fik lyst til at råbe pik virkelig højt.
Jeg bliver fandme aldrig Snehvide.
Eller Steffineffi, som lille M troede, hun hed.
Og jeg bliver også en lillesmule hidsig over det 'kvindeideal,' der bliver mønstret i den klistrede Disney-udgave af historien, hvor den uhyggelige eventyrtone er siet fra.
Snehvide er jo direkte tåbelig. Så har hun den ledeste stedmoder i verden, der tvinger hende til at gøre rent hele dagen, og da hun så får en fridag fra pligterne for, at jægeren kan slå hende ihjel, så vælger hun simpelthen at bruge den på at plukke blomster til livsens ondskab selv.
Og så lader jægeren hende slippe. Forskræmt - det ord bruger de -løber hun gennem skoven og finder en hytte og vælger at - gøre rent. Nej vent. Først møder hun en masse dyr, der bliver tiltrukket af hendes blide ryst og hjælper hende på vej.
Jeg brækker mig i tykke candyfloss-totter.
Jeg bliver satme aldrig Steffineffi.
Jeg har aldrig været i nærheden af at have en blid ryst. Eller dyretække. Eller gennemført godhed.
Og nå jo - så finder hun sin drømmemand ved at synge en lille vise ned i en brønd.
Nej, guffidæmme.
Jeg sidder her med et kæmpe plaster på min tommelfinger, der dækker over en kraftig, hvid blære forårsaget af, at jeg skulle tænde EN lillebitte raket i går.
Jeg fandt min mand efter at have gloet debilt på ham i fem år og ikke fatte det åbenlyse.
Næ, du.
Giv mig rollen som lille klodsede, lalleglade Dumpe.
Og sådan vil jeg hermed gå ind i 2013.
Med et stort savlende smil og et evnesvagt lykkeglimt i øjnene.

10 kommentarer:

  1. Puuuha den der Prinsessehistorier har min lille M (pt. 8 måneder, tyk og sød), fået i dåbsgave. Og næh hvor kunne man smile stift og sige "taaaark" Håber sådan at hun vokser op og også synes det er tåbelig.

    Men det er ikke det værste. Barnet har fået hele to pakkekalendere (Aj OK, adventsgaver så) fra henholdsvis farmor og onkel+tante. Og de sidste kender os bare slet slet slet ikke. Jeg mener, min datter har jo ikke en smag eller en præference for hverken lyserødt tyl eller traktorer. Lige nu er min smag lig med hendes smag. Men de 4 adventsgaver fra tante og onkel gik fra slemt til vederstyggeligt. Først var der kludedukken, fair nok, men den var godt nok noget blond og dum at se på. Så var der den lyderøde plys-enhjørning. Øøøøøndigt. 3. søndag fik hun en sparebøsse. Som var lyserød, og formet som en håndtaske. Med rhinsten på. Og så var der jo dadadadada, 4. søndag i advent. En kæmpestor blød gave. Og ud af papiret vælter den mest nederdrægtige lyserøde KÆMPE plys-enhjørning (ja en til!) Komplet med lilla puddelkvaster ved hovene. Og laaaaaaange øjenvipper. Den er dobbelt så stor som barnet! Og noget af det grimmeste jeg i mit liv har set.

    Og hvad gør man så juleaften? Siger tak for adventsgaverne? Ja selvfølgelig. Men jeg kunne simpelthen ikke lyve så hårdt at jeg kunne sige noget som helst pænt om "pesten" (kort for Pikhesten som barnefaderen kom til at døbe dyret)Jeg skøjtede rundt i noget "...den var godt nok....stor...", "Ja, den var virkelig....øh stor..."

    SvarSlet
  2. ...det er nok meget godt jeg har drenge for jeg ville nok også være en kende fremmed i det lyserøde...til trods for min lyserøde søster Pille :)

    SvarSlet
  3. lol! Jeg kender det med ordentligheden i munden! Når jeg har været hos min farmor ppå 85, så må jeg sige pik pik pik ellers er jeg så sød og klistret i min mund, så jeg for evigt vil være prinsessen og ikke primadonnaen!

    SvarSlet
  4. hold da helt kæft hvor jeg forstår dig!

    SvarSlet
  5. Den bedste julegave min datter fik var sådan en "Find-Holger"-agtig bog med Disneyprinsesser. Den er allerede godt slidt og jeg kan allerede slet ikke holde den ud. Hn er den yngste af tre piger og de to andre var også prinsesse-freaks. Så jeg gennemlever det for tredje gang, mens jeg messer inde i hovedet: Det er en fase, det går over, det er en fase, det går over, det er fase..."

    :-) Helle

    SvarSlet
  6. Nogle gange er jeg simpelthen så glad for kun at have drenge. Især når jeg husker at en pige ikke nødvendigvis ville blive en tomboy bare fordi jeg var det og ønsker at hun skulle være det.

    SvarSlet
  7. Fantastisk! Jeg elsker dig, Dumbo!

    SvarSlet
  8. Anonym1/02/2013

    Hvor et hun soed, jeg ville elske at have saadan en prinsesse :-) jeg har 3 drenge, faar snart spat af krig og pistoler.

    Lone

    SvarSlet
  9. Anonym1/05/2013

    Hej Maria.
    Elsker din skriverier. Man føler nogengange at det er de rene tankestrømme. Jeg har også altid været drengepige men min 11 år yngre søster var prinsesse-pige så hun havde også alt det gejl der. Og hvor er det sjovt at læse din skildring af Snehvide - for du har jo fuldkommen ret! Og så er der Barbie - jordens største pleaser. Barbie vil bar gerne være model eller sanger og vigtigst af alt, please Ken! Jeg brækker mig...

    MEN, nu så jeg lige, at du nævnte LEGO i en anden post om børnenes julegaver. LEGO Friends er jo på den måde anderledes fra prinsesser. De har forskellige hobbyer (jovist, én er da interesseret i skønhed og en i sang), men der er altså også en som spiller fodbold og laver trylleshow og en som har sit eget "opfinder laboratorium" med reagensglad og det hele. Der er meget mere plads til mange forskellige slags piger. Så hvis nu du vil give din datter en gave som lader plads til andet end Mrs. Pleaser og Prinsesser som elsker at gøre rent, så køb LEGO Friends bøgerne når de kommer til Danmark i stedet.

    Hilsen Mette

    SvarSlet
  10. Anonym1/09/2013

    Hihi. Jeg har overlevet mine pigers prinsesse-periode med det evigtgyldige mantra:
    Det går over, det går over, det går...
    En veninde fra mødregruppen krydrede desuden fornøjelsen ved at lægge op til en gætteleg om, hvilken psykiatrisk diagnose de enkelte disney-prinsesser kunne lide af...

    SvarSlet