25. jan. 2013

Vi får det meget sjovere


B er taget af sted til det årlige krebsegilde i Sverige med ti gutter. Så må vi jo se, hvad de brænder af i år. Alle disse højtuddannede, følsomme mænd, som derhjemme passer deres jobs med stor seriøsitet og ambition og lægger mange kg kræfter i at være gode fædre. Så står de deroppe, og pludselig har de bygget en kæmpe pik i sne eller skrevet grimme ord i ild.
Deres eget lille Carl Mar-kursus.
B har tilmed taget fritøsen under armen og har store gourmet-planer.
Men før de kan spise, skal de lige piske hinanden med tørre birkekviste og så direkte i sauna.
Lyder jeg bitter? Vred? Martyragtig?
Javel.
Jeg er  da også en knivspids misundelig.
Men heldigvis har jeg nogle virkelig underholdende børn. 
Vi holder da bare vores eget Carl Mar-kursus. 
Med lille M som instruktør. 
Hun er syg -igen- og vækkede mig ved at skrige ind i mit øre, at hun ville have figenstang til morgenmad. NUUUUUUUU. 
Hun beder med sin lille spidse nuerjegvoksen-mund om at få prinzezzehårzpænder i håret. Hun synger julesange.
Og se f.eks., hvad hun lavede ved morgenmaden. Hun kunne ikke bestemme sig for, om det var en lillebitte numse eller en tissekone.





J græd af grin og lavede straks en lillebitte numse i sit eget maveskind. 
Det er mærkeligt at have børn. 
Og festligt på en absurd måde. 
Måske drikker vi os fulde i aften og skriver 'numse' med ild nede i gården. 

8 kommentarer:

  1. Det er da en tissekone, det er jo tydeligt!

    Ps jeg vil også gerne have en figenstang. Nuuu

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det faktisk.

      Du skal spise noget rigtigt mad, først Lotte. BAGEFTER kan du få en figenstang.

      Slet
  2. God plan. SKÅÅÅL!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var fantastisk. Aldrig har jeg haft så sjove drukkammerater!

      Slet
  3. Helt klart både absurd og herligt! Hvem har brug for Carl-Mar med børn i nærheden?! De ville elske at skrive sjove ting i sneen! Om ikke andet så bare med frugtfarve :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skrev med juice i går. Og legede, at det var tis. Det var faktisk meget sjovt.

      Slet
  4. Anonym1/26/2013

    Fandme sjovt hvis man drak sig fuld med sine børn! I teorien altså....!

    SvarSlet
    Svar
    1. JA! Jeg tror virkelig, det kunne være sjovt! De ville gøre de mest sindssyge ting.

      Slet