19. mar. 2013

Jeg bliver også skeløjet, når jeg ser en ledning


Selvfølgelig er jeg fortaler for ligestilling. Alt andet er ude af den sunde fornufts zone i mine øjne. Men det er lidt svært at køre den helt ud, når man selv er en kvinde-stereotyp på en del områder.
Jeg kan f.eks. nævne parallelparkering.
Jeg bliver svedig bare af at skrive ordet.
Det værste er, at jeg lavede en perfekt en af slagsen til køreprøven for syv år siden, og så er det gået stødt ned ad bakke siden.

Jeg tog bilen til Nordvest i går.
For helvede. Min cykel kan kun køre i andet gear, så luk måsen.
Der var en parkeringsplads lige ved destinationen. Som krævede parallelparkering.
Den snupper jeg, tænkte jeg friskt og kørte frem, blinkede og forsøgte at genkalde mig kørelærerens ord. Du skal begynde at dreje, når du er blip flimsipløp procent brøkdele nede af den i forvejen parkerede bil som du kører langs og parkerer din bil bagved velsagtens og rend mig i røven. Her er det, mine øjne popper ud og dingler rundt i bilen, og mine arme løsner i skulderleddet, så grebet om rattet bliver let slasket. Min hjerne er nu ikke længere et summende bibliotek, men en stor, tom lagerhal, hvor retarderede lyde som ’’glaw?” hænger i luften som små grå ekkoer, der ikke rigtig er på vej nogen steder hen. 

Jeg kan vel møffe bilen ind, tænker jeg, og ligesom rokker det fede læs af en Skoda ind skridt for skridt og, hvor er højre og hvor er venstre, og for fanden, hvor var jeg tæt på at smadre ind i den anden bil der. HAHAHAHAH, griner jeg nervøst og slukker for musikken, så jeg kan koncentrere mig om at holde lemmer og øjne nogenlunde stille. Det prikker på overlæben og under armene, og pludselig ser jeg onde mande-klovne, der danser rundt om bilen, men de synger, så går vi rundt om en mislykket parallelparkeringsbusk, parallelparkeringsbusk, parallelparkeringsbusk.
Så er det vel ikke så svært at forstå, at jeg valgte at køre et andet sted og gå en del meter i kulden i stedet?
Jeg husker også med stolthed engang, jeg måtte ringe op i lejligheden til B og med gråd i stemmen bede ham komme ned og redde mig ud af en meget mærkelig parkering. Noget med, at det var en lille smule svært at komme ud af døren.

Stedsansen efterlader sig heller ikke noget af værdi. Det er sket mere end 20 gange, at jeg er end i et rengøringsskab et sted, når jeg skulle finde ud fra et offentligt toilet, jeg entrerede ca to minutter tidligere.

Og da jeg skulle hjem fra Nordvest i aftes. Med GPSen spændt og det hele, endte jeg naturligvis også med at køre i den helt forkerte retning og sidde og sige lagerhalslyde som, hvad fanden sker der her, det kan da ikke være rigtigt. For jeg er ikke kun blind på retning, jeg er også stædig og sikker på, at det er de andre, der tager fejl.
En livsfarlig cocktail, hvis I spørger mig.

Jeg tænker, at et skridt længere mod ligestilling kunne være små hemmelige kvindekurser, hvor vi bliver ekstremt dygtige til at finde vej og parkere og sætte de rette ledninger i de rette maskiner. Så vi slipper for at sidde fast i disse stereotype kvindebilleder. Det kunne være BS Christiansen eller Carl Mar, der underviste os. Også fordi, vi så virkelig ville få lyst til at slå til Søren og i ansigtet og opføre os som nævenyttige mandetyper.
Mændene kunne så til gengæld mødes i hemmelige træningslejre, hvor de f.eks. lærte den svære kunst, det er at svare på et lillebitte spørgsmål SAMTIDIG med, at man skriver en sms. 

27 kommentarer:

  1. Du er mig.

    Da jeg fik kæreste med bil, skulle jeg virkelig se min paraellelparkeringsfrygt i øjnene ... igennem de 6½ år hvor jeg havde en bil til rådighed gik der ikke en uge hvor jeg ikke tænkte på, at nu skulle jeg også få styr på det der med parkering.

    Jeg blev bedre - men mest når der var riiiigeligt med plads.

    Der er ellers mange videoer og tips via google ... men det brugte jeg heller ikke ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk, jeg vil tjekke google i det skjulte. Måske er der nogle tips, jeg fatter!

      Slet
  2. Jeg kan godt lære dig det. Jeg laver (efterhånden) hæderlige parallelparkeringer, og kan skifte ledning og stik og sætte lamper op, og for det meste samle et anlæg så det spiller.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så vil du måske være lærer på vores hemmelige kursus? Jeg vil vædde med, at du er bedre end bs og carl mar tilsammen!

      Slet
    2. Tingstårfintpågulvet4/01/2013

      Garderobeskabet, kan du også bore huller, ikke kratere, i væggen? Så vil jeg gerne med på kursus.

      Slet
  3. Jeg kunne VIRKELIG godt bruge sådan et hemmeligt kursus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bare finde et sted og en lærer. Og en bil.

      Slet
  4. Parallelparkering er en tåbelig opfindelse. Basta. Har kun udført en én enkelt gang mens jeg råbte og skældte ud på min mand, fordi han ikke hjalp mig. Da bilen endelig var parkeret sagde han helt roligt og røvprovokerende: Se...det gik jo fint. Han skal være glad for, at jeg giftede mig med ham alligevel:-) Min ældste datter sad ofte og udråbte gode parkeringspladser, når jeg havde hentet hende i vuggestuen...og det stakkels barn blev altid lettere forvirret og frustreret over, at moderen kørte forbi den ene ledige plads efter den anden. Men sådan er det nu engang, når man kun kan parkere ved at dreje ind mod venstre og der er GOD plads! Nu har vi ingen bil længere, men en cykelvogn. Livet er på en måde lidt lettere for mig nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Fordi det ikke kun er mig!

      Slet
  5. For en del år siden, fik Oslotrikken (dem der kører sporvogn i Oslo) et meget pænt kort fra en meget kendt international norsk skuespillerinde, der hun takkede for hjælpen. Sagen var den, at hun skulle parallelparkere i en vej, der sporvognen gik - og det gik ikke! Hun prøvede og prøvede, frem og tilbage, ind og ud. Efterhånden stod der ikke én sporvogn og ventede, men flere. De kan jo ikke bare køre udenom. Så tog soprvognsføreren affære, gik ud, bankede på vinduet til skuespillerinden og tilbød sin hjælp. Bilen kom på plads og alle kunne komme videre. Hvis han en dag ikke vil køre sporvogn længere, kan han jo oprette sit eget lille firma med tilkaldehjælp til parallelparkeringsforskrækkede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, sådan een gad jeg godt have i nærheden. En der havde tavshedspligt....

      Slet
  6. MetteG.3/19/2013

    Åh hvor jeg kender det. Jeg var også meget dygtig til det der med at parallelparkere da jeg tog kørekort (i en alder af 32 år). Nu 10 år senere har jeg helt opgivet. Kort tid efter at jeg havde fået kørekortet (og slet ikke var bekymret over det der med at parkere) kørte jeg ud efter take away en søndag aften (se hvor tydeligt detaljerne har fæstnet sig) og ville hente hos Taco Shop på Nyelandsvej på Frederiksberg. Der var en lille snæver plads ledig lige over for biksen.

    Hvis man ikke har været der kan jeg fortælle, at man kan sidde og spise ved et langt bord i hele vinduets længde (og det er der mange der gør søndag aften!). Jeg havde på det tidspunkt en lille folkevognsbobbel og det var da ingen sag at parkere den tænkte jeg. 15 min. senere var jeg blevet grinet ud, sveden løb ned af ansigtet og jeg havde modtaget flere kønsdiskriminerende tilråb end nogen sinde før - selv om jeg faktisk og har gået på EFG Jern & Metal i min spæde ungdom!. Jeg fik endelig parkeret og gik spidsrod mellem de mange grinende mennesker - og har ikke siden forsøgt at parallelparkere en eneste gang.
    Bygge et køkken, hugge noget brænde, få trukket ledninger og få anlægget til at spille går til gengæld meget godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh. Jeg gad godt have siddet der med dig i bilen, så kunne vi bare have svedt og råbt og fneset hysterisk!

      Slet
  7. Hvem behøver at kunne parallelparkere, når du skriver så fint? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh - gid alle så sådan på det, og tak. Nu er min selvtillid genoprettet....

      Slet
  8. Anonym3/19/2013

    Hvorfor er det kun kvinder, der skal lære at parallelparkere og finde vej? Og tror du egentlig, Cald-Mig-Møller kan undervise i andet end numseleg og primalskrig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det tror jeg ikke han kan, men det giver også det mere lyst til at slå, og så kan man få noget stereotypt mand ind den vej. Og ja. Jeg tror faktisk mest, det er kvinder, der skal lære at parallelparkere og finde vej. Jeg tror endda, det er noget biologisk, der gør, at vi er dårligere til begge dele.

      Slet
    2. Anonym3/20/2013

      Tro kan man selvfølgelig ikke argumentere imod.

      Men for mig at se er din tro delt i to dele: for det første, at kvinder er dårligere til at parkere. For det andet, at årsagen er biologisk.

      Der findes enkelte sammenlignende undersøgelser af kvinders og mænds parkeringskompetencer. Men de er næppe videnskabelige. De er heller ikke enige om, hvorvidt det er kvinder eller mænd, der er bedst til at parkere.

      Min overbevisning er, at parallelparkeringkompetence - som så meget andet - opnås ved en blanding af teknik og øvelse. Hvis du ikke kender teknikken, er det svært at øve sig. Og hvis du aldrig øver dig, bliver du ikke bedre.

      Jeg har selv været elendig til at parallelparkere. Min kørelærer havde vist mig, hvordan man gør, men han havde ikke forklaret det. Så i mange år anede jeg ikke, hvordan man gjorde. Så viste en veninde mig, hvordan hun gjorde og forklarede det undervejs. Og voila, pludselig kunne jeg parallelparkere. Hver eneste gang, også hvor pladsen var trang. Og ikke kun i min egen bil.

      Jeg elsker at læse dine indlæg. Men jeg er så træt af, at forskelle mellem mennesker skal bruges til at illustrere biologiske forskelle mellem kvinder og mænd.

      Jeg er god til at strikke, lave mad og bage kage. Men jeg kan også bygge udestue, parallelparkere og finde vej. Jeg kan overhovedet ikke sy på symaskine, og jeg aner ikke, hvordan en motor fungerer. Er jeg så en mand eller en kvinde?

      Slet
    3. Jeg har det på samme måde som dig - man skal ikke putte folk i bokse. Jeg er vokset op med forældre, der ikke på den måde delte opgaver på køn, men efter, hvad de bedst kunne lide. Så jeg har aldrig været offer for den kassede kønstankegang på den måde.

      Hvis du er vant til at læse mine indlæg, ved du også, at jeg sætter ting på spidsen. At jeg elsker at trække tingene ud, hvor de bliver lidt groteske. Og lige præcis med parallelparkering og stedsans, synes jeg det er slående og underholdende, hvordan det ofte er kvinder, der er dårlige til det. Mens mænd virkelig ofte ER dårlige til at gøre flere ting på én gang.

      Det er mine betragtninger sådan gennem et 37årigt liv.

      Jeg er på min side træt af, at man ikke må hæfte sig ved forskelle, der i mine øjne er markante og underholdende, uden at man så bliver klandret for at lave kønsbokse generelt.
      Jeg elsker, at tingene går på kryds og tværs mellem kønnene. Min kæreste laver mad og vander blomster, men det ER bare også ham, der er bedst til at se på en motor, banke søm i og parallelparkere. Måske i virkeligheden bare fordi, det interesserer ham mere, end det interesserer mig.

      Det kan jeg virkelig ikke se noget galt i. Jeg kan heller ikke se, at der er noget galt i, at der er biologiske forskelle i den måde kvinders og mænds hjerner fungerer på. Og det mener jeg, der er.

      Tak fordi du læser med og kommer med din mening. Det sætter jeg stor pris på.

      Slet
  9. Jeg sværger på at det her er det sjoveste jeg har læst i flere år! Hulkegrin

    SvarSlet
    Svar
    1. Nååååh, er det fordi, du er en af de kvinder, der godt kan parallelparkere?

      Slet
    2. nej det er ikke derfor. Det er sgu bare din skrivefacon og din humor! Låv it.

      Slet
  10. Pernille Henriksen3/28/2013

    Jeg sparker røv når jeg paralelparkerer! Jeg elsker at være vejviser og læse kort, især i fremmede storbyer. Jeg er den der installerer internet, finder kanaler på tv'et og hænger lamper op. Jeg kan godt li' at bruge en boremaskine, finde det rigtige str. bor, rawplugs og skruer. Elsker at samle IKEA-møbler. Jeg kan godt skifte et dæk (selvom jeg helst er fri). Jeg kan især godt li' den følelse af kompetence og frihed det gir' mig og jeg nægter at tro, at det at "kunne" er noget kønsbestemt. Alle kan vel for fanden læse en brugsanvisning, søge på nettet og finde en løsning - ligeså vel som man kan læse en madopskrift og derefter lave mad. Måske ikke som en mesterkok de første mange gange - eller som en proff. håndværker - men øvelse gør mester. Uanset kønnet.
    Ps: jeg er kvinde, 52 år, lykkeligt gift og ikke spor lesbisk ;-)

    SvarSlet
  11. I en periode på 6 år parallel parkerede jeg hver aften, men nu 9 år senere er jeg helt ude af træning, var ellers god til.det. så jeg er sikker på at det ka øves, men jeg tror også der er forskel på hjerner, for set i lyset af dit forhold til matematik kunne der måske være en sammenhæng? Man over jo også mest det man har gode oplevelser med, så det er vist selvforstærkende....

    SvarSlet
  12. I en periode på 6 år parallel parkerede jeg hver aften, men nu 9 år senere er jeg helt ude af træning, var ellers god til.det. så jeg er sikker på at det ka øves, men jeg tror også der er forskel på hjerner, for set i lyset af dit forhold til matematik kunne der måske være en sammenhæng? Man over jo også mest det man har gode oplevelser med, så det er vist selvforstærkende....

    SvarSlet
  13. Jeg arbejdede i to år som dansklærer i Sømandskirken i Brooklyn. Det lærte mig at lave parallelparkeringer på steder, hvor selv den mest perfide kørelærer, ville påstå, det ikke kunne lade sig gøre.
    Jeg hader, når der står en mand og kigger forventningsfuldt på mig og min bil, når jeg skal parkere i Kbh i dag. Og jeg elsker, når jeg giver ham fingeren ved at smide bilen perfekt ind i første forsøg.

    SvarSlet
  14. Søde Maria...
    Hvor har du en pragtfuld humor.
    Alene det, at du "tør" beskrive en egen manglende evne og lægge den offentligt frem, gør dig speciel --- det ville der vist ikke være nogen mand, der turde gøre. Alene dér har du en styrke. (kvinder kan flirte med det; det kan mænd ikke).
    Jeg hører også til dem, der mener, der er forskel på kvinder og mænd - i adfærd og interessemråde.(Hurra for det, det gør da, at vi kan supplere hinanden).
    Som far (enlig) til en pige (der har fået både typisk pige- og drenge-legetøj) har jeg bemærket forskellen i legen mellem kønnene (jeg undredes selv derover, da jeg bemærkede det).
    Piger kan godt lege med elektrisk tog og drenge med dukkehus. De gør det bare forskelligt. Eksempel: Pigerne møblerede huset med hygge, stil og smag osv.,altså det sociale islet, drengene undersøgte funktionerne, hvordan lyset virkede, dørene var hængslet osv. (hvor tit har man ikke hørt "åh de knægte, de kan da også skille alting ad".
    Med toget var det sådan, at drengenes interesse derfor forsvandt, når banen var opbygget, hvorimod pigerne var ret uinteresserede deri. Derimod gik de op i at etablere omgivelserne - placere huse, gøre orden og pynte "byen" op omkring banen.
    Da hun var enebarn, syntes jeg, det var vigtigt, at hun havde både pige- og drenge-legekammerater og ved fødselsdage o. lign. var der mange tilstede, så det var ikke bare observationer på enkelte, jeg gjorde.
    Kvinder er vist også mere socialt bevidste end mænd.
    Det, mener jeg, hænger sammen med vore "arbejdsdeling" langt tilbage i fortiden. Manden skulle kunne koncentrere sig under jagten for at komme ind på byttet og nedlægge det (altså være koncentreret målrettet på et enkelt objekt) De samme egenskaber måtte han besidde i kamp mod evt. fjender for at forsvare familie, boplads og evt. besiddelser - De uegenede fik enten intet bytte eller blev slået ihjel.
    For kvinderne var det væsentligt at have social forståelse for at kunne begå sig hjemme på bopladsen, i yngelplejen, i adfærden overfor mand/mænd for at få del i det hjemragte bytte/ få beskyttelse - hun måtte have flere bolde i luften samtidig (kunne multitaske).
    Det duede ikke, manden var social eller mutitaskede under en jagt; derfor har han ikke i samme grad som kvinder disse egenskaber.
    Med hensyn til evnen til at kunne orientere sig, var det jo også nødvendigt at udvikle denne egenskab - have fixpunkter i terrainet, fornemme retning og afstand, kunne finde ud og hjem, til højre og venstre. For kvinderne var disse egenskaber ikke nødvendige og blev derfor ikke udviklet.
    Da egenskaberne er blevet sorteret til og fra igennem tusindvis af år, kan vi vel ikke forvente, de udjævnet over et par årtier.
    Jeg mener ikke, at de kønsspecikke færdigheder ikke kan opøves af det modsatte køn; men at trangen/den følte nødvendighed til at gøre det er forskellig for hvert køn. Derudover er der jo også visse fysiologiske forskelle, der er med til at fastholde mønsteret. (ellers må mænd se at få lært at føde børn og amme dem ;-) ).
    Nå - det var en ordentlig smøre, jeg her fik PARKERET hos dig - véd ikke om det er en pallelparkering.
    VH
    Domus

    SvarSlet