28. apr. 2013

Jätte bra

Jeg er nu trådt ud af den svenske magi, hen over en anseelig bunke cigaretskodder og op af trapperne til mit hjem. Der er nu noget ganske tilfredsstillende ved at tage et langt bad og vaske vildnis, sved og det fedtede hår bort.

Det var arbejdsweekend. Det er ikke et ord, der trykker på knapper i mig, normalt. Højst på mute-knappen.
Men der er nu noget ganske tilfredsstillende ved at tømme stenstuen for køleskabe og ovne og styrthjelme og falske lædermøbler og køre det hele på losseren.
Ved at pudse vinduer og støvsuge over det hele, så man igen kan trække sit astmavejr frit i 'Buddingen' tæt ved den rare borebille, der nærmest er blevet min ven. Øhhhhhhhhhh, brummer den.

B lavede et stykke have til J. Vi plantede ærter og jordbær.
Drengene lavede også vildsvinefælder af den yderst hjemmelavede slags.
Bålet var tændt i haven fra morgen til aften, og i går holdt vi pølsefest under parasollerne i støvregnen.
Jeg ved ikke, hvad vi lignede.
Vi var ti i huset.
Naboen grinede højt, da hun hørte det.
For på den måde øgede vi indbyggertallet i den lille landsby med 50 pct.

Og sikke et dyreliv, der er på landet.
Hjorte i haven.
Tudser, der parrer sig i vejkanten.
Og J så en Tjur med sin tante og onkel, nææææh, sagde jeg og prøvede at lyde imponeret.
Fugle siger mig egentlig ikke så meget.
Jeg løb en lang tur med min svoger.
Se en flagspætte, sagde han.
Neeeeeeeeeej, sagde jeg.
Se et par hjorte!, sagde han.
Dem kan jeg alligevel godt se det fine i.
Men intet. Intet slog synet i den lille landsby, vi løb igennem.
En negerdreng, du.
Hvad lavede han ude midt i den smålandske skov?
Jeg ved det ikke.

Og nu skal det hele heller ikke blive ren idyl. Jeg har en lille fem-i-ener af lækre ting, der er hændt mig i bededagsferien, muligvis fordi jeg ikke er medlem af folkekirken.


Vi ankom til huset torsdag aften.
Jeg gik ud til bilen for at hente det sidste.
Jeg faldt, så lang jeg var over et eller andet sindssygt på det nederste trappetrin.
Fik kinden i det kolde græs.
Påstod hårdnakket overfor B, at jeg havde fået min egen albue ind i hjertet.
Det kan da godt være, det ikke var det.
Men det gør stadig ondt, og jeg lyder som om jeg boller med mig selv, når jeg folder mig selv på midten, og det gør jeg immervæk tit.

2
Vi satte os til bordet. Min svoger havde været så sød at lave linseret.
Spis nu lidt mere, sagde jeg til J.
Jeg har det skidt, sagde han og kastede noget op på bordet, der kun var få nuancer fra at ligne selve retten.
Jeg tørrede det op, men ikke uden at kaste lidt op i munden.

3
Vi gik en tur ned til hestene.
Se mor, er den ikke fin, sagde lille M.
Jo sagde jeg og knækkede sammen på midten af mavekramper, thi jeg havde fået akut skidesyge.
Med tapperhed i stemmen måtte jeg meddelele min lille familie, at jeg blev nødt til at gå hjem.
Men jeg gik ikke hjem.
Så snart, de havde vendt ryggen til, strøg jeg ind i skoven bag nogle graner og tømte mit stakkels legeme og sluttede af med et par blade.
Jeg vandrede med meget lige mund op af bakken og hjem.

4
Jeg hjalp til med det grove arbejde i haven i dag.
Jeg kan nemlig godt lægge kræfter i, når det slår mig, skal jeg sige dig.
KLIP lige den gren med ørnenæbbet.
LIGE smide den flok grene over stengærdet.
SVIRP en ordentlig fætter af en gren - lige i mit øje.
TO gange i træk.
Jeg føler mig som en såret kriger.

5
Hjemme på Vesterbro.
Der er noget sært tilfredsstillende ved at køre i Brugsen og købe stort ind og lige ordne den smalle sag med madpakketing, lokumspapir og hele moletjavsen.
Jeg droppede at være emsig i dag og højlydt spørge "Hvilken en af poserne er det, der så let går i stykker?"
Men det skulle jeg have gjort.
For jeg var ikke nået to meter væk, før de to poser på styret flækkede og brækkede ærter, mel, figenstænger og peberfrugt ud på vejen, mens jeg hvislede 'fisse', because I'm worth it

6 kommentarer:

  1. Anonym4/28/2013

    Ahhh, ich liebe diene schriblerier!

    SvarSlet
    Svar
    1. MMMMMM en vitaminpille-kommentar.

      Slet
  2. Louise4/29/2013

    Du er den sejeste kvinde på jord. Og den sjoveste på skrift. Det med negerdrengen kommer jeg mig aldrig over. Observationen er sjov, formuleringen er genial.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er sød. Jeg elsker vitaminpille-kommentarer. Dem kan jeg leve længe på. Min svoger så negerdrengen igen et par dage senere. Der stod han bare og glanede med et kæmpe ellevetal. Nu har jeg lidt ondt af ham.

      Slet
  3. Hvor der handles, der skides. Som man siger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må jeg fandme siges at være en handlekraftig kvinde med al den skidesyge, der rammer mig og min familie. B påstår, at det er det svenske vand, jeg ikke kan tåle, så nu er jeg desværre nødt til kun at drikke øl næste gang.

      Slet