22. apr. 2013

(Rundkørselskunst)

Jeg er fascineret af rundkørsler. Af den mangel på almindelig sund fornuft, logik og æstetisk sans, det tilsyneladende hovedløse anarki, der ligger til grund for det 'kunst', den mærkelige tingeltangel-pynt, der bliver proppet ind i midten. Er det angsten for det tomme? Den plads, de lokale kunstnere får lov til at boltre sig på, når torvet og pladsen foran biblo er fyldt?

I sommers i Sydsverige var der en rundkørsel med palmer i midten. Men ikke nok med det! Der var skum i vandet!

Og nu i dag, hvor jeg og Skodaen var på tour de Jylland, og vupti, hvad ser vi? Ja, jeg tror det var i nærheden af Vorbasse/Grindsted/Sønder Omme. Såmænd en gryde. En sort gryde med låg på!!!



 I nærheden af S. Omme. 22/4 201
                                                 
HVORFOR? Skriger jeg indvendigt og frydes på en underlig måde.

Jeg vil ha' mere.

Fra nu af tager jeg simpelthen billeder af al rundkørselkunst.
Og jeg bliver ellevild af glæde, hvis du også sender billeder af flotte rundkørselsting, du ser på din vej. (mariasmaskinrum@gmail.com)


7 kommentarer:

  1. Det er fordi der findes tåber. Som min søster, der kørte tværs over en til sin 1. køreprøve.

    Jeg skal med glæde sender dig fotos af alle formningsprojekter, jeg møder på min vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder jeg mig meget til!

      Slet
  2. Jamen den viste udstilling er vist bare til orientering for evt. tumber østfra om ,at de nu befinder sig i jydepotternes "hjemland" - jeg kunne forestille mig en slags hævn for den tort jyder må lide, når de kommer til storstaden østpå ;-)
    Ellers: en rundkørsel er da et udemærket placeringssted for kreationer, der ikke tåler nærmere beskuelse, for hvem har dog tid til at beskue det, når man skal koncentrere sig om trafikken og overveje vognbane i karusellen.
    Måske en idé til vejdirektoratet (eller hvo der ellers tager sig af centerpladserne i rundkørslerne: Udstilling af bilvrag fra trafikulykker til skræk og advarsel (eller bare stille overvejelse) for de, der har svært ved at lette trykket fra speederen eller slippe mobilen under kørsel. Hvis man vil være rigtigt brutal, kunne mn jo samtidig opstille det antal kors, der angav antallet af trafikdræbte i forbindelse med tilblivelsen af bilvraget/ene. værs'go' idé til fri afbenyttelse.

    Mere seriøst: Tak for din meget læseværdige blog. Jeg har brugt rigtig lang tid til at læse i den og vil helt givet vende tilbage.
    VH
    Domus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er dejligt at få at vide.

      Slet
  3. Anonym4/23/2013

    "HVORFOR" spørger du Maria...Der er faktisk lavet store forkromede undersøgelser på, at der sker meget færre ulykker i de rundkørsler, hvor der i midten er placeret øhmm "diverse"... Folk - som Fru Forstads søster ;-) - har en tendens til at opdage for sent, at de rent faktisk skal holde tilbage/dreje, hvis ikke der rager noget op foran dem - og det må gerne fylde i landskabet - det giver den bedste effekt! Men derfor kunne man jo godt lave noget pænt, skulle jeg mene...
    Måske havde "hundelorten" gjort sig godt i den nye rundkørsel som min kollega (ja, i Vejdirektoratet) forleden fræsede henover, for "Den plejer sgu da ikke at være der!!"

    I øvrigt; Tak for altid underholdende og velskrevede indlæg på din blog - det er en fornøjelse at følge med
    mvh Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forklaring. Så er det derfor, de skal være så massive og uelegante, kunststykkerne. Jeg vil nødig fræse ind i den sorte gryde. Man kunne overveje, om udsmykningerne også skulle give æstetisk mening, jo. Men sådan er der så meget. Der står også et blåt metalrør midt i Sønderborg, der bliver kaldt 'knuden'. Jeg synes generelt godt man kunne spænde hjelmen i forhold til den slags by-'kunst'. Hils i vejdirektoratet og tak fordi du læser med!

      Slet
  4. Værsgo:

    https://lh3.googleusercontent.com/-nW15PWDJOVk/UIV_WfSyhrI/AAAAAAAAnhw/IYFNc8ZlkPY/s1302/IMG_5679.JPG

    SvarSlet