13. jun. 2013

Kvinder

Har netop siddet ved siden af en kvinde, der nøgternt fortalte mig, at hun havde født sit barn gennem endetarmen og var tæt på at dø.
 Jeg fik kuldegysninger. Hårene rejste sig på mine arme.
Så stærk, hun var i blikket, da hun sagde det.
I går sad jeg midt i en sommerhave ved siden af to kloge kvinder. De fortalte om rod i hovedet, i livet, i kroppen, og det er lidt ligesom at blande blod, mens man drikker lidt af vinen og ingen forstiller sig.
Vi kaster bare kødet på bordet, helt blottede og åbne.
De var så smukke i al deres ærlighed og skrøbelighed.
Jeg fortalte noget om min søn.
Det gik særligt  i blodet på den ene.
Hun fik kuldegysninger, hårene rejste sig på hendes arme.
Jeg elsker kvinder.
Jeg elsker den ekstreme styrke i deres syn og blikke.
Viljen til at flytte sig hele tiden.
Jeg elsker de forbindelser, de stærke, stærke bånd af kærlighed, forståelse og den nærmest urlignende ømhed, der fylder rummet, når jeg er sammen med kvinderne i mit liv.
Jeg elsker, at vi lader hårene rejse sig på vores arme for hinanden. 

9 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne være med til at kaste kød på bordet og skylle ned med vin snart.

    SvarSlet
  2. Det er også alt alt for lang tid siden! Det skal vi.

    SvarSlet
  3. Ja. Jeg vil også. Kød. Snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kød er godt og godt. Snart!

      Slet
  4. Anonym6/13/2013

    Jeg forstår ikke helt det med at hun skulle føde sit barn gennem endetarmen, ved du hvorfor? Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre? Kunne hun ikke få kejsersnit? Det virker så ekstremt brutalt.

    SvarSlet
  5. Det var så brutal en historie, at jeg næsten ikke kunne kapere det. Jeg forstod det heller ikke helt. Det var over en frokost, så jeg ville ikke spørge for meget. Hun var sygemeldt i to år efter fødslen og blev opereret et hav af gange.

    SvarSlet
  6. Stærkt indlæg, stærke ord Maria. Fantastisk kommentar om de stærke blikke - sådan har jeg det også. Ufattelige mængder af styrke ser man i blikket hos andre kvinder. Inspirerende.
    Tak for det:-)
    Malene

    SvarSlet
  7. Det er smukt. Jeg bliver så varm og stolt. Af jer og mig :)

    SvarSlet