19. jun. 2013

MEGET mærkelig dag


Fik en sms af sneglcille, mens jeg sad og prøvede at lege grafiker og var helt oppe og køre over at udvikle medarbejderblad. Mine kinder brændte, fordi det ca er det sjoveste, jeg ved. Sneglen skrev: Du har vundet! Truuut!, og febrilsk prøvede jeg, at komme ind på facebook, men så gik min mus  i stykker, og studentermedhjælperen Morten påstod, at det var fordi, jeg hoppede op og ned og skreg, men det passer ikke, for det var først efter.
Så måtte jeg hente to unge it-drenge.
Heldigvis var det ikke bare strømmen. Og heldigvis findes der omsorgsfulde mennesker, der tager over, når det lille hønsehjerte brister, når febrilskheden er ved at svømme over og blive til ridser i computerens skærm med hæftemaskine.

Så vandt jeg!

Aldrig har jeg vundet noget så stort.
Og så blev nogen skuffede, fordi jeg jo ikke havde flest stemmer, og så var det lidt åhhhh, og pis med  alt det nymodens facebook-grådighed, og jeg kan da også godt se ubalancen, men de skrev jo altså, at teksten vejede tungest i vurderingen, så tilbage til at være stolt igen. Og virkelig glad.
Og min mor og far ved ikke, at jeg har et alter ego som maskinmester, men jeg sendte dem teksten, og de blev så glade og rørte, og det var nærmest det hele værd.

Hentede lille M hos veninde, men jeg var for tidligt på den åbenbart. Jeg vil have C hele dagen, jeg vil sove med hende, og hun skreg og råbte, så spyttet fløj, og senere krammede vi i sengen, og så sagde hun: jeg har ondt i benene mor, det er derfor, jeg ikke elsker dig mere.

Før det havde jeg metalredskaber inde i kroppen. Det var Sidsel. Min læge. Celleforandringsundersøgelse, som jeg har udskudt i for længe. Åh.
Så ligger man der i stigbøjlerne og er fem år.
"Jeg gider ikke"
Det sagde jeg til Sidsel, mens hun pressede den kolde ildtangsmotorsav indenfor i min krop.
Åh.
Den der rædselsfulde fornemmelse af stikkende koldt metal mod de bløde vægge, og man er bange for at blive revet op og i stykker.
"Jeg vipper lige din livmoderhals"
Sagde Sidsel.
Ordene i sig selv er nok til at frembringe hyperventileren og svage, svage led, og selve fornemmelsen.
Jesus.
Jeg vil hellere have revet en negl af.
Og smæk mig tyve lussinger i stedet for at pensle mig derinde i det mærkelige kød.
Jeg kan ikke lide det.

Senere kiggede vi på Spiesrejser, og vi tager nok en vitaminpille i januar, og jeg glæder mig allerede som en åndssvag.
Lige før spurgte jeg manden ved min side, hvordan fanden jeg finder ud af, hvilken straf, jeg skal tage på mig for at vinde den underlige konkurrence.
Manden tog over.
Det er mig, der bestemmer det, sagde han.
Og jeg vil have, at du skal drikke salatterns-valle, mens du kigger på en ammende kvinde.

Anonym5/29/2013
Fremragende rejsebeskrivelse, indsatsen må hæves. Hvis du vinder skal du kigge på en dame der ammer et barn mens du drikker væsken fra en bøtte salattern, du må selv bestemme om den skal være varm. Held og lykke!

Heldigvis skal jeg i sommerhus med en ammende kvinde i weekenden.
Hvis jeg kan finde ud af det, lægger jeg en video op af straffen. Ellers må I nøjes med billeder.
Jeg kan ikke garantere, at det bliver brækfrit.
Fra min side altså og på grund af vallen. kun vallen.
Ammende kvinder er smukke, synes jeg.

14 kommentarer:

  1. Anonym6/19/2013

    Du er helt klart den rette vinder. Så fin tekst! Held og lykke med ternjuice.

    SvarSlet
  2. Hvor er det vildt!!!! Tusind gange tillykke og hav en fantastisk tur!
    Kh
    Sus

    SvarSlet
  3. Anonym6/20/2013

    TILLYKKE!
    I ska' te Mallorca
    Ned og ha' jers' skjort a'
    Yes!

    SvarSlet
  4. Ad!!! Hvad med bare at få en tatovering - evt af en stak fetatern

    SvarSlet
  5. Carina6/20/2013

    Tillykke med sejren :)

    Vil lige trøste dig med, at det er en meget meget lille andel af væsken i sådan et bæger, der er valle. Stort set alt vallen er trukket ud af produktet når først det kommer i emballagen :)
    Resten er "bare" saltvand. Måske det kan hjælpe lidt på tanken om det.

    SvarSlet
  6. Tillykke! Din tekst var by far den bedste og smukkeste. Basta. Lægger gerne bryst til. Køber du selv lagen? Tip: Gå uden om gedefeta.

    SvarSlet
  7. Tillykke! En vitaminindsprøjtning i januar lyder helt fantastisk.
    Håber du er stolt og glad, trods uro i blogland over regelsnyd, som ikke var snyd alligevel:-)

    SvarSlet
  8. Anonym6/20/2013

    Du har vel heldragten på imens? Ellers er det snyd. Køs søs

    SvarSlet
  9. Anonym6/20/2013

    Til lykke - du vandt fandeme fair & square. Din tekst var bedst, og den der havde fået flest stemmer, fik jo altså så mange, fordi der var sat en kampagne i gang af ultra-populære (med rette!) Maren - alle dem der har stemt på Marens 'dekret' har næppe læst rejsebeskrivelserne, men blot af deres gode hjerter tænkt at de ville hjælpe stakkels stressede superheltemor. Og det er også fint og alt muligt, og hun lyder virkelig som en, der trænger til og fortjener en ferie. Men altså. Din tekst var den bedste. Synes jeg. Så det ville have været unfair, hvis Superheltemor skulle vinde pga. Marens medlidenhedsstemmer. Synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg altså også.

      Slet
  10. Anonym6/20/2013

    Sejt! Jeg har ikke lige fulgt med i det med flest/færrest stemmer. Jeg var bare vild med det du skrev, og ønsker jer god ferie :-)

    Venlig hilsen Tina

    SvarSlet
  11. Yay! Jeg stemte totalt på dig. Skal jeg så ikke med på ferie? Nå, ikke? Øv. Tillykke!! :)

    SvarSlet
  12. Sorry, jeg er en totalt kost kost: valle er den væske der er tilbage når løben er tilsat mælken og den er skilt ostekorn....og ja, valle. Det der er i salttern er saltlage.

    Men drik den endelig alligevel ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej klidmoster. Det er godt, du kommer på banen. Ærligt - jeg vidste godt, det ikke var valle. Jeg elsker bare det ord. Men jeg tror faktisk, at valle ville have smagt bedre end saltvand med fetagrums. Jeg får det stadig skidt ved tanken!

      Slet