1. jul. 2013

Heldigt for mine børn, at de har en far

For der er visse ting, jeg bare ikke er god til.
F.eks at være alene med børnene.
Eller jo - vi hygger os. Men jeg synes altid, der sker meget underlige ting, når B ikke er hjemme.
Her i weekenden f.eks.

Først skulle jeg lime lille M's tryllestav med kontaktlim, og der kom ikke noget ud, så jeg rullede den som en tandpastatube. Det skal man så åbenbart ikke gøre. Der gik hul på tuben, og al limen flød ned over min højre hånd og limede flere af neglene fast til deres fingre. Min hånd blev helt ru, og jeg kunne ligesom kun holde fingrene strakte, og hver gang jeg rørte ved noget, tænkte jeg 'føj, hvor er det klamt at have lim på fingrene føj, hvor er det klamt at have lim på fingrene føj, hvor er det klamt at have lim på fingrene'.
Jeg har stadig lim på neglerødderne på ringefingeren. Det gør nas.
Tryllestaven ligger henkastet og er stadig knækket.

Så sad J og jeg og læste i stuen, mens lille M sad inde i sin seng og legede med dimser. Pludselig råbte hun med meget underlig stemme: JEG HAR SLUGT EN KUGLE, og så måtte jeg spæne og vende hendes hovedet nedad, men så skulle hun brække sig, og jeg tænkte: 'hedder det en heimlich, en heinrich, eller en heimrich og hvordan fanden gør jeg, og hvornår får jeg taget det førstehjælpskursus, og jeg burde også køre med cykelhjelm og hvad, hvis hun dør', alt imens jeg spænede ud til toilettet. Der skete ikke noget. Men hun var glad igen og sagde, at kuglen var røget ned i hendes tæer.

Senere spildte jeg øl i B's Mac, som jeg også skriver på lige nu, og jeg synes, det knaser lidt. Ved ikke, hvordan fanden øl kan knase.

Søndag morgen fortalte lille M til sin far, at hun havde slugt en kugle. Trods halvanden times søvn var han så åbenbart mere frisk end jeg. Han satte sig op og sagde med ildelugtende stemme: Ikke en metalkugle, vel?
J har sådan noget geomac med stænger og kugler. Min pædagog-mor har formanet os at holde det væk fra børnemunde, fordi der har været historier om børn, der er døde efter at have spist det.
Min lille datter gik ind på værelset og hentede en metalkugle og viste den stolt til os.
SÅ KAN DU nok tro, jeg blev en høne.
Jeg gokkede og sprang og skreg, og hun dør, hun dør, og når jeg tænker over det nu, ville det egentlig være dybt absurd, hvis hun døde af at spise en lille kugle, og ganske rigtigt. Både læge og giftlinje sagde, at jeg godt kunne tage det med ro, men ud skulle kuglen.

Så jeg endte min weekend med at sidde og hakke i lort med en teske i en lyserød potte.
Med rester af kontaktlim på hånden


12 kommentarer:

  1. Fandt du kuglen. I lorten. I potten?? Sikke en cliffhanger at efterlade os med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Jep. I første potte fuld. Klonk, sagde det. Jeg blev så glad, at jeg vækkede den tømmermændsramte. Heldigt jeg ikke faldt og slog hovedet ned i potten undervejs, det ville have været smukt.

      Slet
  2. Anonym7/01/2013

    Hold nu kæft, hvor er det dog mærkeligt at have børn. Egentlig. Sådan en slags Twilight Zone-tilværelse 80 % af tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige præcis sådan, jeg har det! Men det er heldigvis oftest mærkeligt og absurd på en virkelig underholdende måde.

      Slet
  3. Ha hvor er det sjovt! Min venindes kollega blev kaldt hen til en lille snak i børnehaven, fordi barnet med dyb alvor havde fortalt de andre små børn at det var farligt at få tissekone-slim på fingrene... Det kunne pædagogerne ikke helt forstå hvor den søde lille pige havde det fra - indtil far´en flere dage senere kom i tanke om at de havde siddet med tisekunders-lim, og han havde udtalt de selvsamme (næsten) ord. Tja, sådan kan det også gå med lim...

    Kh Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Tissekone-slim, yirk. Kan godt forstå pædagogerne lige måtte reagere! Sjov med lim i hjemmet. Jeg rører det ALDRIG igen!

      Slet
    2. Hold da helt kæft.... Tænk lige på hvad det kunne være blevet gejlet op til! Militaristiske pædagoger der i disse tider er på konstant udkig for at fange de pædofile forældre - og en uskyldig far der prøver at have kvalitetstid med sine børn mens han klipper og klistrer. Han kunne have endt med at få hovedrollen i "Jagten 2" - dog uden det samme honorar som Mads Mikkelsen fik....

      Slet
    3. Hahahaha! Shit det er sjovt! Bagefter....

      Slet
  4. Max slugte sådan en kugle engang... Men fortalte det først efter han havde skidt på toilettet... Jeg panikkede! enten er den ude eller også er den stadig derinde, i barnet.

    SvarSlet
  5. Ha! Det med lorten har jeg også prøvet engang. Troede datteren havde slugt min ørering. Ringede til læge, som mente,vi skulle holde øje med lorten. Så det gjorde vi i nogen dage. Indtil vi fandt øreringen under sofaen.....

    SvarSlet
  6. Men har I fundet kuglen? Og kender godt det med at skulle reagere første-hjælpsagtigt og tænke "Jeg ved ikke nok om det her! PIS!"

    SvarSlet
  7. Vi har også ventet i spænding på at en gardinhægte skulle komme ud af min datters babyrumpet. Den kom aldrig ud og her 2 år senere har jeg stadig sådan nogle mareridtsagtige tanker om at den hægte ligger et sted i min datters krop og vokser sig stor og svulstig for blot en dag at eksplodere i et inferno af menneskeslim, blod, bindevæv, brusk og hvad der ellers kan samle sig om sådan en hægte!

    SvarSlet