2. nov. 2013

Jamen, jeg kan godt lide det

Engang var min søster pædagogmedhjælper i en vuggestue, og så skulle hun tage temperatur på en lille dreng. Im numze. De var to til at holde, så der ikke skete termometerulykker. Men han lå helt fint og stille, og min søster sagde til ham: Hvor er du dygtig til det. Hertil svarede drengen: Jamen, jeg kan godt lide det.
Det er stadig sjovt.
Men min pointe lige her er nærmere, at det er blevet en fast frase, også for mig. Og ligesom det er lidt pinligt, at dengsen godt kunne lide at få et termometer jaget op im endetarm, så er det også altid lidt pinligt, når folk snakker med sig selv. Det er fjoget, og man bliver hurtigt dømt til at være kukkuk.
Jamen, jeg kan godt lide det.
Og jeg har taget mig selv i snakke helt utroligt meget med mig selv på det sidste.
Måske fordi, jeg er igang med et større projekt på arbejdet, der kræver koncentration og webteknisk snilde, og så sidder jeg der og siger ting som: Hvorfor fanden virker det nu, ikke? SÅDAN, MARIA! Kæft, du er sej. Jaaaaaa, den farve kunne sgu egentlig godt virke. PIKKELORTEFISSE-system, du er en bitch din lede nossefims. ENDELIG virker det mand! Det her forstår jeg VIRKELIG ikke. Hvordan fanden var det nu, man gjorde det? 
Jeg kan godt se, det er lidt træls for mine kolleger.
Måske er det også derfor, jeg har arbejdet en del hjemme, så jeg kan bedrive det socialt uacceptable.
I enrum.
For jeg tror virkelig, jeg ville implodere, hvis de ord ikke blev lukket ud engang imellem.
Jeg vil gerne plædere for, at vi bryder tabuet og gør det acceptabelt, at snakke med sig selv konstant.
Verden bliver også et mere underholdende sted at være på den måde. Tænk, hvis alle gik der på fortovet, i supermarkedet, i børnehaven, i kantinen og talte med sig selv.
Kæft, det var god sex, vi havde i går, hvad fanden laver den der lille lorteunge, kan hun ikke bare tage de støvler på, jeg tror jeg vil have torskerogn til frokost i dag. Åh for dælen, hvor skal jeg skide, min mave opfører sig da helt tosset i de her dage, jeg ønsker mig en hoppebold. Jeg elsker stadig hoppebolde. 
Jeg ville elske det.
Hvis jeg nu starter, går I så med?
Så kan vi high five, når vi passerer hinanden, storsnakkende?

5 kommentarer:

  1. Vil du være min kone?

    Kys, HemmeLine

    SvarSlet
  2. Jeg tror slet ikke jeg ville have nok at sige. Jeg prøver hele tiden at tale med min datter, så hun kan blive god til sprog osv., men det bliver bare sådan noget "VED du hvad vi skal i dag, vi skal hen til mormor... Så deeet..."

    SvarSlet
  3. Jeg er med, snakker også med mig selv hele tiden. Har virkelig været en udfordring, når jeg har skullet skrive speciale på en læsesal eller dele kontor med andre på arbejde... Arbejder bare bedst under løbende kommentering!

    SvarSlet
  4. "Ååååååå Maria a we hjem te dæj.....åååååh Maria a we hjem te dæj..."
    HA HA HA - du er kraftpedervæltemig sjov! Altså som i SJOV! Det er der reelt set ikke ret mange kvinder der er. Per definition. Men det er du. Tror jeg. Jeg ved det jo ikke. For jeg har ikke mødt dig. Rigtigt. Men du kan bare gi en kop kaffe. Så kommer jeg. Og så kan jeg bagefter skrive....Den er god nok. Hun ER fandengalemig sjov!!!

    :-) :-) Tak for grin - Malene :-)

    SvarSlet