7. dec. 2013

Så hold dog kæft! #2

"På lørdag er der nemlig lovet 100 procent snegaranti på Vesterbro. Nærmere betegnet i Carlsberg Byen, hvor projektet 'Jul på Vesterbro' lader 20 ton sne drysse ned.
Projektet har sat sig for at skabe et regulært julelandskab ved Carlsbergs kreative container-område, Boxland, der ligger lige ved det gamle bryggeris elefanter.
Julelandskab
Her kan man udover at tage en tur på kælkebakken og opleve en juletræsskov med 400 træer pyntet med lyskæder og flankeret af halmballer, nisser og meget andet, komme i et sandt julehumør."
Alle disse fine ord læste B op for mig i morges, og jo længere, han kom i teksten, jo mere blev jeg til et lillebitte klappende barn, der hoppede på stolen af forventningens glæde. For tænk hvor fantastisk, at nogen gider skabe en levende snekugle, hvor jeg kan genopleve julemagien. Puste den lille indtørrede magi-ært op, der ligger langt inde i mig, og som sidst åndede i 1987.
Så vi tog godt med tøj på, og jeg stressede lidt, for så skulle vi spise noget inden, men jeg ville så utrolig gerne se de 20 ton sne dale langsomt ned over juletræsskoven. Og ungerne gik alt for langsomt og skulle glide på knæene hele vejen, og så kom dog! Plakater med juletræer hang hele vejen og lovede os ægte jul på Vesterbro.
Vi nærmede os Carlsberg og så en gravko. Det er nok den, der vælter sneen ned over os, sagde vi spændte til hinanden. Men nej. Den gravede bare jord. Det skal ikke ødelægge vores julestemning, sagde vi til hinanden og gik en smule hurtigere, for nu var vi der næsten. 
Så kom vi hen til det sted, hvor der skulle være et regulært julelandskab. Og 20 ton sne, der dryssede ned.
Og så mærkede jeg mine spændte mundvige trække sig ned efter og mine hænder placere sig vredt på mine vinterjakkebeklædte hofter, mens jeg undertrykte en trang til at trampe vredt i asfalten og lave en scene. 
For 'Julelandskabet' begrænsede sig til et lillebitte hjørne. Der var 15 træer. Uden lys. En lille bunke sne på størrelse med en bil. Gratis guldøl?! Og en alt for lang kø til æbleskiver. Så stod jeg helt trist der og betragtede mine børn hakke lidt halvhjertet i sneen, mens mine fødder blev koldere og koldere. Folk kom valfartende med mandshøje kælke - vi var jo blevet lovet 20 ton sne og kælketure. Deres skuffede miner øgede IKKE min julestemning.
På vej hjem sagde B: De kunne sgu da i det mindste have klædt sig ud som nisser. 
Men nu skal vi have flæskesteg, og lille M har klippet sit eget julepynt. Det hjælper lidt på det.
Hvorfor lover man sådan noget, når det er løgn? De kan ikke være det bekendt. Voksne er nogle jule-røvhuller. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar